Bornholmsk swingmaskine fik Musikhuzet til at summe

MUSIK: Søndag eftermiddag blev Musikhuzet fyldt med masser af gæster og varme toner, brede smil og en swingende energi. Jazzklubbens ekstra koncert med bornholmsk bigband blev en festlig kulmination på en weekend i bigbandjazzens tegn.

Den bornholmske swingmaskine i aktion. (Foto: Torben Severinsen)

 

Af Torben Severinsen

Forrest for det bornholmske bigband stod trombonist og dirigent Steen Hansen, kendt fra blandt andet DR Big Band, og med sikker hånd styrede han den 17 mand store, særligt sammensatte bornholmske swingmaskine. Inspirationen fra Count Basie var tydelig: Det var elegant, dynamisk og med den dér uimodståelige puls, som får fødderne til at vippe og skuldrene til at gynge.

Bornholmsk jazzmiljø
Projektet havde været længe undervejs, og drømmen om et jazzkursus med netop Steen Hansen ved roret havde levet i det bornholmske jazzmiljø i flere år. Med 32 års erfaring på basunen og en baggrund, der også tæller Danmarks Underholdningsorkester, bragte han både faglig tyngde og smittende entusiasme med sig. Der var plads til detaljen, til de raffinerede arrangementer og til de små musikalske blink i øjet.

Finpudsede sammenspillet
Staffan Hallroth var projektleder for weekendens projekt, som var blevet muliggjort gennem økonomisk støtte fra Jazzklub Bornholm samt bidrag fra flere fonde. Samtidig havde Bornholms Musikskole stillet øvelokaler til rådighed, så musikerne kunne fordybe sig i arbejdet og finpudse sammenspillet frem mod søndagens koncert i Musikhuzet

De bornholmske musikere greb musikken og hinanden – og publikum. Applausen var varm og vedholdende. Swingmaskinen havde kørt sikkert i mål, og Musikhuzet summede bagefter af tilfredshed. Det blev en søndag, hvor jazzen levede, åndede og swingede – og hvor en mangeårig drøm endelig fik lov at folde sig ud i fuldt flor.

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »