Bornholmsk sennep vinder prestigefyldt europæisk pris

GASTRONOMI: Lavpriskæden Lidl i Danmark kan igen i år fejre international hæder, efter at kædens klassiske sennep fra Bornholms Oliemølle, har vundet “European Private Label Awards 2025” 

Bornholmsk sennep – europæisk topklasse

Europas bedste private label-produkter er netop kåret, og Lidls “Klassisk Sennep fra Bornholm” er løbet med sejren i sin kategori.

Hvert år kårer branchemediet European Supermarket Magazine de bedste private label-produkter i detailhandlen på tværs af Europa. I år var Lidl repræsenteret med to nominerede produkter, og nu står det klart, at produktet Klassisk Sennep fra Bornholm har vundet sin kategori.

Hos Bornholms Oliemølle vækker prisen både glæde og stolthed, og direktør, Henrik Kai Hansen, fortæller:

“Vi har et par bornholmsmestre gående på fabrikken, men vi har ingen Europamestre… før nu. Vi er enormt glade og stolte af vores bornholmske sennep, og det er altid fantastisk at få sådan en anerkendelse. Vi bruger vores egne sennepsfrø, dyrket lokalt, og bruger god tid på at smage produktet til, så det får den helt rigtige balance og høje kvalitet. Det betyder meget for os som mindre virksomhed, at Lidl sætter pris på kvalitet og giver plads til det på hylderne.”

Fejres med frokost
Direktøren fortæller desuden, at medarbejderne i dag har fået en halv fridag til at fejre sejren med en god frokost ude i byen. Men hvis nogen tror, at det betyder, de læner sig tilbage, så kan de godt tro om igen.

“Vi har store forventninger til vores helt nye dild-sennep, som indenfor et par uger lanceres som en del af En Bid af Danmark-serien. Den er perfekt til fisk, blandt andet røget og gravad laks, og bliver et luksusprodukt baseret på vores egne sennepsfrø og rapskimolie”.

”Det er et tydeligt billede på, at dansk kvalitet kan konkurrere på højeste internationale niveau”

Lokale råvarer
Lidl har gennem En Bid af Danmark-serien et særligt fokus på at bringe lokale, danske råvarer ud til forbrugerne i hele landet uden at gå på kompromis med kædens skarpe priser. Serien er udviklet i samarbejde med passionerede danske producenter, der har kvalitet og håndværk i højsædet.

Peer Sandtner, som er indkøbsdirektør i Lidl Danmark, er glad for sejren og den anerkendelse, det giver til både Lidl og de danske producenter.

“Det her er et tydeligt bevis på, at dansk kvalitet kan konkurrere på højeste internationale niveau. Vi arbejder målrettet på at give vores kunder adgang til unikke, danske produkter af høj kvalitet til en god pris,” siger han og uddyber:

”Med denne prestigefyldte anerkendelse vil vi fortsætte vores engagement i at fremme lokale, danske fødevarer og hjælpe forbrugerne med at vælge danske kvalitetsprodukter. Lidl er en international dagligvarekæde, men vi er også en del af Danmark, og vi er stolte af, at vi i år kan fejre 20 års jubilæum herhjemme.”

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 30. august. Solen står op kl. 06.01 og går ned kl. 19.59. Dagen er aftaget 3 t og 27 minutter. (UV maks. 4,0). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god søndag.   Vejret i dag: Skyet, og tidvis med regn eller byger, til eftermiddag kun få byger, og

Læs mere »

Ønsker slagtehus på Bornholm

FØDEVARER: Med støtte fra Sparekassen Bornholms Fond igangsætter Gourmet Bornholm og en lokal arbejdsgruppe nu en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for at etablere et lokalt slagtehus på Bornholm.   Mulighederne for lokal slagtning på Bornholm er i dag meget begrænsede. Det betyder bl.a. at kvæg, får, geder og andre

Læs mere »

Engleværksteder i Østerlars og Klemensker

AKTIVITET: Frivillige mødes i Østerlars og Klemensker for at lave de engle, som børn og familier får med hjem fra godnathistoriegudstjenesterne i de bornholmske kirker i efterårsferien. Af Lene Dam Jørgensen Onsdag 2. september fra kl. 15 til 17 er der engleværksted i Østerlars Sognegård og onsdag 10. september kl.

Læs mere »