Bornholmsk familiefirma lancerer nektar fra kakaofrugtjuice

Der er en ny frugt i byen. Vi kender dens bønner fra chokolade, men nu bliver selve frugten fra kakaotræet til nektar og juice introduceret af Kjærstrup Chokolade fra Bornholm.

Peter Kjærstrup og Per Thøstesen – begejstrede for ny smag.

 

Et bornholmsk firma har sat sig for, at danskerne skal lære kakaofrugten at kende fra en ny og overraskende side med juice fra den del af frugten, der normalt smides ud, når bønnerne bliver brugt til chokolade.

Juicen har en overraskende frisk smag med en naturlig sødme og har noter af ananas, citrus, hyld og passionsfrugt. Samtidig er den næringsrig med især fibre og kalium.

Ny nektar af kakaofrugten.

 

Det er Kjærstrup Chokolade fra Bornholm, der står bag lanceringen, som består af flere produkter. Der er den rene juice fremstillet af 100 pct.  kakaofrugt, som med sin intense og fyldige smag er velegnet til madlavning eller som intenst og næringsrigt shot. Og der er tre drikkeklare varianter, som består af kakaofrugtjuicen fortyndet med vand og derfor kaldes nektar. De tre varianter er med henholdsvis havtorn, ingefær og ren kakaofrugtsmag.

Mange muligheder

De professionelle ser også kakaofrugten som en på alle måder forfriskende nyhed med mange muligheder.

Per Thøstesen, kok og ejer af in-stedet  Bistro Boheme i København: ”Det er jo en smuk tanke at udnytte en fødevare, der ellers bliver spildt. Men smagen er afgørende for mig. Det er virkelig ikke hver dag, at vi smager en naturlig ingredi-ens og tænker: Yes! Den smager fantastisk, kan noget særligt og vil falde i gæsternes smag. Danmark har sindssygt mange kreative kokke og restauranter, og vi er alle på jagt efter nye sammensætninger. Hos Bistro Boheme eksperimenterer vi med at bruge den i drikke, desserter og dressinger.”

En god historie 

Peter Kjærstrup, medindehaver af Kjærstrup Chokolade: ”Det er jo en god historie, at vi nu udnytter en na-turlig fødevare, som ellers bare går til spilde. Men det er modtagelsen, når folk smager, der virkelig får os til at tro på, at det bliver en succes. Vi er samtidig stolte over at være de første i Danmark og blandt de første i Europa til at fremstille nektar af kakaofrugt og dermed få noget fantastisk ud af en fødevare, der ellers smides ud i gigantiske mængder,” siger Peter Kjærstrup og fortsætter:

“Det er klart, at regnestykket om miljø og bæredygtighed er kompliceret, for der indgår også noget transport og strøm. Men potentialet er enormt for at bidrage positivt til at begrænse madspild til glæde for mennesker og miljø, for ikke at tale om de hårdt trængte lokalområder ved ækvator, der kan få en ekstra indtægtskilde.”

 

Seneste artikler

Fik du læst?