Bornholms Teater får fire mio. kr. i udviklingstilskud fra Kulturministeriet

TEATER: Syv måneder efter Bornholms Teater fik foretræde for Folketingets Kulturudvalg for at få andel i en særlig pulje med tilskud til egnsteatrene, kan teatret meddele. at Kulturministeriet netop har tildelt teatret et udviklingstilskud på en mio. kr. om året i fire år – i alt fire  mio. kr.

Teaterchef Jens Svane Boutrup

Teaterchef Jens Svane Boutrup siger: ”Det er en stor lettelse og den foreløbige kulmination på et langt sejt stræk. Vi har i to år arbejdet på at sikre udviklingsmidler til teatret. Nu kan vi endelig begynde at realisere den omkalfatring og fornyelse, som vi går og tripper for at sætte i gang. Fra at have stået helt ude på kanten, får vi endelig lidt mere fast grund under fødderne.”

Bestyrelsesleder for Bornholms Teaters bestyrelse, Signe Koefoed, siger: ”Jeg er utroligt glad for det skulderklap vi her får. Det er en klar anerkendelse af det arbejde vi udfører på Bornholms Teater. Driftsmidlerne fra kommune og stat og flerårige tilskud som dette, er selve fundamentet for, at teatret kan fungere og arbejde langsigtet. Det et også en afgørende støtte for, at vi kan realisere vores vision om at nå et endnu mere mangfoldigt publikum på hele Bornholm.”

Der er ikke knyttet særlige krav til udviklingstilskuddet, og Kulturminister Jakob Engel-Schmidt begrunder bl.a. tilskuddet således: ”Bornholms Teater har højere udgifter på grund af sin placering. Det skal ikke gå ud over de scenekunsttilbud, som bornholmerne har i deres nærområde, at medvirkende og scenografi skal med fly eller færge for at nå hen til teatret”.

Teaterchefen tilføjer: “Det her tilskud er opnået med hjælp og støtte fra vores lokalt valgte folketingspolitikere Lea Wermelin og Peter Juel Jensen; kulturudvalgsformand Niclas Fick og støtte fra vores brancheorganisation Dansk Teater, som alle har et blik for vores helt særlige udfordringer og potentialer. Det er vi meget taknemmelige for.”

Egnsteaterordningens økonomiske struktur, hvor den statslige refusion udgør ca. 35% af kommunens tilskud, skulle gerne fungere som et incitament for kommunen til at investere i sit teater. Men det er ikke en god model for kommuner fanget i en dårlig økonomi, hvilket Bornholms Teater fik at føle ved de nylige forhandlinger om den kommende egnsteateraftale for 2025-2028, som resulterede i, at egnsteatret mistede godt 900.000 kr. om året.

Tilskuddet fra Kulturministeriet lander derfor på et tørt sted og betyder, at Bornholms Teater trods nedskæringerne i egnsteateraftalen fortsat kan fastholde et højt kunstnerisk ambitionsniveau og arbejde videre med den nye strategi om bl.a. at spille mere teater ude på forskellige lokaliteter på Bornholm, og møde publikum dér hvor de opholder sig og bor.

Du vil måske også synes om

Bornholmske skoler får råvarer til madkundskab

SKOLEN: Nu får over 30.000 danske skoleelever smagekasser og undervisningsmateriale fra Coop Madskole. Det giver børnene praktisk erfaring med at tilberede danske råvarer i sæson. Det er finansieret af donationer fra Coops kunder. I denne og næste uge kommer der smagekasser med danske råvarer fra Coop Madskole ud til 1.500

Læs mere »

Spændende weekend for sangglade børn i Snogebæk

SANG: Folkekirkens Børnekor på Bornholm holder korweekend i Snogebæk   I weekenden 24.-25.oktober holder Folkekirkens Børnekor på Bornholm for fjerde år korweekend for sangglade børn på lejrgården Bækkely i Snogebæk. Arrangementet er for alle børn fra de bornholmske kirkers børne- og ungdomskor, og der er i år 40 tilmeldte børn

Læs mere »

Modkørende trafik i Øresundsbroens tunnel

  Trafikken i Øresundsbroens tunnel bliver dobbeltrettet i denne uge fra kl. 19 til 03 natten til den 21. og 22. oktober. Omkring 20 minutter umiddelbart før kl. 19 og efter kl. 03 kan der opstå korte ventetider mens trafikken omlægges. Hastigheden vil være nedsat, og at overhaling vil være

Læs mere »