ØKONOMI: Bornholms Museum modtager tre millioner kr. i støtte fra Sparekassen Bornholms Fond

Bornholms Museum blev den suverænt største modtager af de projekter, der på årets anden uddelingsmøde blev tildelt idrætsforeninger, kulturinstitutioner og andre aktiviteter på Bornholm. Af ialt 4,8 mio. kroner modtager museet tre millioner kr. til nye udstillinger og helt nye museumsoplevelser til gæsterne.
Pensionister og billard
En anden modtager af et større beløb blev NaturBornholm, der modtager 1,5 millioner kr. til en ny nutidsudstilling. Bornholms Center for Kunsthåndværk modtager 100.000 kr. til en elevator.
Snogebæk Havn, Støtteforeningen Bællacentret, Nexø Ridehal og Sydbornholms Privatskole får alle 50.ooo kr., mens der også blev mindre beløb til Børn på Nordlandet, Rø Pensionistforening, Nordbornholms Billardklub m.fl.








