Bornholm viser sig frem i Herning

TURISME: En række bornholmske turismeaktører drager i samlet flok til Herning i den kommende weekend. Sammen skal de vise alt det bedste Bornholm har at byde på ved Nordeuropas største feriemesse “Ferie for Alle.”

Pakket og klar til afgang til Herning.

 

Det bliver med en markant bornholmsk tilstedeværelse, når Nordeuropas største feriemesse, Ferie for Alle, finder sted i den kommnende weekend.

Bornholm har været repræsenteret på messen i mange år, men i de senere år i et mindre set-up. Det bliver markant anderledes i år, hvor den bornholmske delegation virkelig har lagt sig i selen for at vise, at Bornholm er Danmarks bedste feriedestination. Bag deltagelsen står Destination Bornholm og Gourmet Bornholm i samarbejde med en række bornholmske turismevirksomheder.

Stort område
Bornholm råder over et mere end 500 m2 stort område i Danmarkshallen i Herning Messecenter, hvor messegæsterne kan opleve alt det gode fra Bornholm.

“Ferie for Alle er et oplagt udstillingsvindue for vores ø. Det er en mulighed for at åbne vores mange skattekister med oplevelser af forskellige former op og sammen stolt vise øen frem. Messecenter Herning skaber nogle fantastiske rammer for de bornholmske virksomheder til at møde potentielle gæster, og vi glæder os til, i samlet flok, at skabe så meget positiv opmærksomhed om Bornholm som overhovedet muligt” siger Anders Wiberg, direktør i Destination Bornholm.

Samlingspunkt
Den bornholmske fællesstand bliver således et samlingspunkt, hvor de mere end 50.000 besøgende kan opleve smagsprøver, aktiviteter, konkurrencer og få inspiration til deres næste rejse til Bornholm.

”Vi vil vise alt hvad Bornholm har at byde på. Fra skøn natur og spændende aktiviteter til fantastiske fødevareoplevelser. For det er summen af de mange muligheder, der gør Bornholm til noget særligt. Så vi glæder os til at give de mange gæster en smag af og forhåbentlig for Bornholm.” fortæller Pelle Nybirk, sekretariatsleder i Gourmet Bornholm.

Mange deltagere
Udover Destination Bornholm og Gourmet Bornholm, kan de jyske messegæster møde følgende virksomheder på den bornholmske stand: Christiansøfarten, Bornholms Ismejeri, Dideriks Veranda, Hotel Balka Strand, Bornholms Middelaldercenter, Lyngholt Camping, Hullehavn Camping, Møllers Dueodde Camping, Nordskoven Camping, Sandkås Camping, Sannes Familiecamping, Kjærstrup Chokolade samt Pure Rainforest Chocolate.

Du vil måske også synes om

TURISME: Nu er Destination Bornholm blevet mere grøn

TURISME: Destination Bornholm kan nu kalde sig Green Tourism Organization (GTO). Det er en miljøcertificering målrettet organisationer inden for turisme, som er skabt af Horesta i samarbejde med Friluftsrådet. Det er samtidig et kvalitetsstempel for turismeorganisationer, der gør en særlig indsats og arbejder målrettet for de klima- og miljømæssige aspekter

Læs mere »

Dårligt vejr ændrer sejlplanen

  FÆRGERNE: “Vi er nødt til at snige os uden om det dårlige vejr i morgen – og det betyder desværre en ny sejlplan for fredag 9. oktober.” Sådan lyder det fra Bornholmslinjen. Den første rejsedag i efterårsferien kommer derfor til at se således ud: Rønne Ystad 06:30 07:50 Express

Læs mere »

Halloweenløb i Rønne – løb med hvis I tør…

MOTION: For 15. gang indbyder Viking Atletik til Halloweenløb på Rønnes Store Torv.    Halloweenløbet i Rønne sker onsdag 14. oktober kl. 19.10, hvor det forventes, at ca. 600 store og små sendes ud på en rundstrækning på 2,9 km. Ruten er primært i den gamle bydel, hvor der bl.a.

Læs mere »