Bornholm – her er godt at vandre

Stort tysk vandremagasin kårer Bornholm til Europas næstbedste vandredestination. Et værdifuldt kvalitetsstempel når tyskerne igen kan rejse udenlands.

En flot anerkendelse af det tyske vandremagasin.

 

Bornholm har opnået endnu en flot anerkendelse i et udenlandsk magasin. Denne gang i det tyske vandremagasin Trekking Magazin med hele 4,8 mio læsere. Magasinets læsere har stemt Bornholm ind på en flot andenplads over Europas mest populære vandredestinationer. Kun overgået af Gran Canaria og med Island på tredjepladsen.

Naturoplevelser og ikke mindst vandring er populært som måske aldrig før. Dette glæder i den grad også for vores tyske naboer. En tysk analyse om vandring viser, ifølge Visit Denmark, at halvdelen af tyskerne peger på naturoplevelser som meget vigtige for dem, når de skal vælge feriedestination.

Afvekslende natur

Presseansvarlig hos Visit Denmark Tyskland Lea Weber siger:

”Bornholm har en meget afvekslende natur og masser af gode vandremuligheder at vælge imellem. Derfor er jeg ikke overrasket over at øen opnår den flotte hæder som Europas næstbedste vandredestination”.

Lea Weber peger endvidere på, at der i Tyskland er en stor gruppe i +50 segmentet, som ofte drager på vandrerferie. En rejseform som, i øget grad, vinder indpas hos de yngre rejsende.

Bornholm – det rette sted for de, der kan lide at vandre.

 

Destination Bornholm er naturligvis også meget glade for den flotte anerkendelse. Helle Mogensen, presseansvarlig Destination Bornholm supplerer:

”En anerkendelse i et magasin, rettet direkte mod tyske vandrere kan få stor betydning for Bornholm. Vi ved, at tyskerne er glade for at være aktive i naturen på deres ferie, og vi ved, at de meget gerne kommer hele året”.

Bornholm har, via pressebesøg arrangeret af Destination Bornholm, de sidste par år haft besøg af flere tyske journalister og medier, hvor fokus har været naturoplevelser og aktiv ferie.

Du vil måske også synes om

Teatersucces: Større publikum med omrejsende teater

KULTUR: Bornholms Teaters Solskinsteater samlede i sommer omkring 3.500 publikummer i 15 bornholmske byer og fik 67 pct. flere publikummer med omrejsende teater. En ny evaluering peger på, at samarbejdet med lokale foreninger kan give teatret en ny rolle i lokalsamfundene. Da Bornholms Teater i august sendte forestillingen “Drømmen om

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Nu sker der noget i Nexø

BYFORNYELSE: Borgere i Nexø kan nu se frem til den længe ventede fornyelse af byen og havnen.   To lokale entreprenører fra Nexø går nu i gang med at etablere en gang- og opholdsbro, som vil forbinde havnen i Nexø på en helt ny måde. Og byens centrum vil samtidig

Læs mere »