Bornholm har fået ny landsholdsspiller

IDRÆT: Handicap Idrætsforening Bornholm har fået en landsholdsspiller i boccia, men de første udfordringer banker allerede på døren….

Brian Mattson – på landsholdet.

Bornholms nye landsholdsspiller, Brian Mattsson, har spillet boccia siden 2003. Sidste år var han en af kræfterne bag en landsdækkende turnering holdt her på øen. Og nu har de mange års hårde træning og ihærdighed så bragt ham yderligere bonus i form af, at komme på landsholdet. Brian har intet talt sprog og har derfor indimellem brug for en hjælper:

Dyrt at deltage
”Jeg er superstolt af dels at skulle repræsentere Danmark ved de Nordiske Mesterskaber, og dels at kunne sige, at vi på lille Bornholm rent faktisk også kan være med på højt plan i idræt. Men det er desværre ikke uden udfordringer. I handicapidræt skal man selv betale for udgifterne der er forbundet med eliteidræt, og for mig er omkostningerne næsten dobbelt op, da jeg har brug for ledsager. Jeg har forsøgt at finde økonomisk støtte, men det har vist sig at være særdeles svært. Men nu hvor jeg er kommet så langt, så vil jeg også have lov til at gribe muligheden”.

Stolt af Brian
Formand for Handicap Idrætsforeningen på Bornholm, Kim Jacobsen  siger:

”Vi er stolte af, at Brian har kunnet drive sine resultater så langt og op på det niveau. Vi vil naturligvis støtte ham så langt vi kan, men vi er også kun en meget lille forening. Vi har hjulpet ham med nogle ansøgninger, men han mangler stadigvæk lidt for at være i mål”.

Brian tager med landsholdet til de Nordiske Mesterskaber i dagene 15 til 18. maj.

Sådan er spillet
Boccia er et kuglespil, der er i familie med pétanque. Sporten spilles ofte i handicap-regi, og i Danmark organiseres en stor del af sporten af Dansk Handicap Idræts-Forbund.

I boccia er målet at kaste sine kugler så tæt på en målkugle som muligt. Efter hver runde tildeles der point til den spiller, der har sine kugler tættest på målkuglen. Kuglerne  er røde og blå, mens målkuglen er hvid.

 

Du vil måske også synes om

For 56. gang: Klar til Almindingsløbet

MOTION: Lørdag 19. september afvikles årets Almindingsløb og -Walk, og der forventes 400 delttagere. Almindingsløbet, der løbes lørdag 19. september, gennemføres i år for 56. gang – så det er det løb, der har været løbet længst tid på Bornholm uden pauser. Forbilledet var i sin tid Eremitageløbet i Dyrehaven

Læs mere »

Nederlag i Hvidovre trods fantastisk opbakning

FODBOLD: Viking-RIK’s damer i Københavnsserien leverde en flot indsats, men tabte alligevel trods flot opbakning i Hvidovre   Det blev til en lidt besynderlig fodboldkamp, da Viking-RIK’s damer var på besøg hos Hvidovre IF til en kamp i Københavnsserien. Bornholmerne kom godt fra start, alligevel bragte HIF sig foran 2-0,

Læs mere »

Seje: Ny overbevisende sejr til bornholmske drenge

FODBOLD: På en lun efterårsdag tog Elite Bornholms U16-drenge imod Boldklubben Stefan fra København, og endnu en gang leverede holdet en suveræn indsats i en fejende flot 6-0 sejr. Også sejr til U14 drengene.   Til trods for afbud fra flere faste spillere viste samtlige spillere stor kvalitet, engagement og

Læs mere »