Bornholm glæder sig til at tage imod kongeparret

BESØG: Det bliver en både festlig, folkelig og fornøjelig dag, når kongeparret besøger Bornholm mandag 19. august. Hen over dagen vil parret besøge udvalgte bornholmske perler – både inde og ude.

Kongeparret besøger Bornholm. (Foto: Keld Navntoft, Kongehuset)

 

Livgardens Musikkorps slår tonerne an til en festlig velkomst, når Kongeskibet Dannebrog anløber Rønne Havn mandag 19. august, og kongeparret kan se frem til et varieret dagsprogram for deres besøg.

En karettur gennem Rønne med borgmester Jacob Trøst triller dagen godt i gang. Kareten stopper ved Rønne Theater der sidste år rundede 200 år, og trods alderen er et meget vitalt teater, som lægger hus til mange brugere og foreninger året rundt.

Grønbechs Gård
Fra Rønne og teateret går turen videre til Grønbechs Gård i Hasle, som er Bornholms center for kunsthåndværk, der er et erhverv i vækst på Bornholm. Fra Grønbechs Gård lægges der an til Ekkodalen og en vandretur, som fører til bålhytten ved Hareløkkerne. Her vil dagens frokost baseret på bornholmske fødevarer blive indtaget.

Besøger Østerlars
Efter frokost går turen videre til Bornholms største og meget besøgte rundkirke, Østerlars Rundkirke. Fra den karakteristiske kirke går turen tilbage til Rønne, hvor der venter kongeparret et besøg på det Gamle Elværk. Elværket huser i dag en udstilling om Energiø Bornholm og Baltic Energy Island.

Baltic Energy Island Fonden arbejder for, at Energiø Bornholm skaber lokal vækst og er afsæt for uddannelse og innovation bl.a. ved, at DTU etablerer et såkaldt residential college i det gamle fredede elværk i Rønne. Om aftenen holder kongeparret reception på Kongeskibet Dannebrog.

Vi glæder os
Borgmester Jacob Trøst ser frem til, at kongeparret sammen besøger øen, han siger:

”Jeg tror, at hele Bornholm glæder sig meget til besøget, og jeg håber, at kongeparret gennem dagens program får en god fornemmelse af al den herlighed og historie, Bornholm har at byde på. Og at de samtidig kan se, at vi også er et samfund i en spændende udvikling, som omfavner både kunst og kunsthåndværk af høj kvalitet, en livlig kultur og en spændende og væsentlig erhvervsudvikling.”

 

Du vil måske også synes om

Nu sker der noget i Nexø

BYFORNYELSE: Borgere i Nexø kan nu se frem til den længe ventede fornyelse af byen og havnen.   To lokale entreprenører fra Nexø går nu i gang med at etablere en gang- og opholdsbro, som vil forbinde havnen i Nexø på en helt ny måde. Og byens centrum vil samtidig

Læs mere »

Nyt initiativ skal styrke synligheden

TURISME: Destination Bornholm bygger nyt digitalt fundament, som styrker øens synlighed Destination Bornholm har netop med det nye bornholminfo.dk taget sin nye digitale platform i brug, som sikrer større synlighed både nationalt og internationalt. Det er resultatet af et større arbejde med at udvikle Bornholms digitale tilstedeværelse og skabe en

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »