Biskoppens stedfortræder er præst i Rosenkranskirken i Aakirkeby

Sognepræst Niels Engelbrecht varetager de kirkelige opgaver for den 150 personers store katolske menighed i den katolske kirke på Bornholm, Rosenkranskirken i Aakirkeby. Niels er også den katolske biskops stedfortræder. Og så er han en af den hollandske pater Zoetmulders efterfølger…

Der er stille, denne formiddag i Gregersgade i Aakirkeby. Men nu bliver døren åbnet til præstegården til Rosenkranskirken, den katolske kirke på Bornholm.

Sognepræst Niels Engelbrecht byder indenfor.

Man kan sige, at han er en af den hollandske præst, pater Josef Zoetmulders, efterfølgere på Bornholm. Nærmere forklaring følger.

Niels bor ikke fast i præstegården, men det gør han, når han varetager embedet som kirkens sognepræst. Niels Engelbrecht har tidligere været sognepræst i 10 år ved den katolske kirkes domkirke i Danmark, Sankt Ansgars Kirke København og er nu nået langt i den katolske kirke som biskop Czesław Kozons stedfortræder. Han arbejder derfor i den katolske højborg i Stenosgade i landets hovedstad.

Og så passer han altså den ca. 150 personers store katolske menighed på Bornholm. Her er han også medlem af menighedsrådet, og han har haft med den bornholmske menighed at gøre siden 2006, så han er efterhånden rigtig godt kendt på øen.

Hans kirkelige arbejde er ikke færdigt hermed, han har også påtaget sig at være sognepræst for den katolske menighed i Hvidovre.

69-årige Niels er en travl mand, vokset op med den katolske tro med skolegang i katolske skoler som  Sct. Petri og Niels Steensens Gymnasium. Han har nu en travl hverdag på bispekontoret i København – men i dag giver han sig tid til Bornholmnyt.dk og fortælle den spændende historie om Rosenkranskirken i Aakirkeby.

Her er messe hver søndag kl. 10 og onsdag kl. 16, hvor messen ledes af gudstjenesteleder John Krüger.

“Vi har en meget aktiv menighed, hvilket vi naturligvis glæder os over. Danske katolikker er i øvrigt flittige kirkegængere og kommer mere i deres kirker end deres trosfæller f.eks i Tyskland, fortæller Niels Engelbrecht.

Den katolske kirke har en lang historie på øen. De første kristne missiænærer kom til Bornholm allerede i 1000-tallet – og de var selvsagt katolikker. De kom til at præge øen i de næste fem århundreder og mange af øens kirker er opført i den periode og tilhører nu Folkekirken. Flere er imidlertid opkaldt efter katolske helgener – og i nogle tilfælde er byerne også opkaldt efter disse helgener.

F.eks Østerlars, der er opkaldt efter Skt. Lars, det danske navn for Laurentius – en romersk martyr fra det tredje århundrede. Også Østermarie og Vestermarie (Maria), Pedersker (Peter), Poulsker (Paulus), Bodilsker (Budolf) og flere andre katolske helgener. Så sig ikke, at katolikkerne ikke har præget Bornholm.

Sognene lå dengang under ærkebiskoppen i Lund, hvortil bornholmerne også betalte skat – og ikke til den danske konge. Det var også ærkebiskoppen i Lund, der opførte selveste Hammershus, men den historie – og den er spændende  – kan mand læse andre steder.

I forbindelse med Reformationen, der blev sat i gang i 1500-tallet af den tyske mund fra Wittenberg, Martin Luther, blev den katolske tro forbudt i Danmark. Og den begyndte først at blomstre op påny, da først italienske stenarbejdere i slutningen af 1800-tallet og senere polske landarbejdere kom til øen omkring første verdenskrig. Da var katolicismen atter tilladt ifølge den i 1849  vedtagne grundlov. Og i 1916 blev der atter grundlagt et katolsk sogn på Bornholm – et sogn, der altså fortsat lever og i bedste velgående endda, selv om antallet af sognebørn er dalet ganske lidt, siden Niels Engelbrecht kom til i 2006.

Tidligere kom den katolske præst også fra København – og det var som passager på damperen fra København til Rønne. Præstens kuffert var så stor, at den samtidigt kunne bruges som et mobilt alter, og når trosfællerne skulle hente en ny præst ved damperen, så kunne de altid kende ham på den kæmpestore kuffert.

I 1917 fik man bygget et kapel i Aakirkeby – senere et større kapeli Jernbanegade, hvor kapelanen, den hollandske pater Josef Zoetmulder. Den fik navnet Rosenkranskapellet. Efter den katolske bedesnor med større eller mindre kugler eller perler.