Bino blev medlem nr. 5.000

60-årige Bino Danielsen fra København elsker Bornholm, hvor han har været soldat – og storebror bor i Hasle. Bino besøger øen mindst tre gange om året.

Bino Danielsen fra København blev medlem nr. 5.000 – han har været soldat på øen og er medlem af Hasle Havns Venner. (Foto: Finn Edvard)

 

60-årige Bino Danielsen fik en forsinket fødselsdagsgave af Bornholmnyt.dk, da han meldte sig ind i Facebookgruppen af samme navn som medlem nr. 5.000.

“Det var min gode ven Ebbe Nielsen fra Lolland , der sendte mig et tip om, at der var kommet en ny og virkelig stor gruppe, som det godt kunne betale sig at melde sig ind i, hvis man ville følge lidt med i, hvad der foregik på den dejlige ø”, siger Bino Danielsen, der i dag er på besøg ved Greve Strand, hvor Bornholmnyt.dk kommer forbi med en flaske god portvin.

“Tusind tak, jeg elsker en god portvin til et stykke ost efter middagen – eller bare som hyggedrink på terrassen”, sagde en glad og overrasket Bino Danielsen.

Og ganske vist bor den hyggelige og muntre Bino i København, men han har som så mange andre et helt særligt forhold til øen i Østersøen:

“Jeg blev forelsket i Bornholm, da jeg aftjente min soldatertid på Almegårds Kaserne, hvor jeg endte som korporal”, fortæller Bino Danielsen, der lige siden er kommet jævnligt på øen.

Også fordi storebror Ole bor i Hasle, og Oles to voksne børn bor også begge på Bornholm.

“Jeg stikker over Østersøen mindst tre gange om året, og i næste uge skal jeg afsted igen på en lille ferie med min familie”, fortæller Bino. Familien bor i hytter i Hasle og glæder sig meget til turen.

“Desværre er Sildefesten i Hasle jo aflyst i år”, men vi skal nok fåen god ferie alligevel”, siger den forhenværende tjener, der også er godt orienteret om de mange hyggelige steder, man kan sidde og nyde en kold øl på øen:

Hasle Havns Venner

“Jeg kan godt lide at finde et hyggeligt værtshus, restaurant eller bare nyde en kold på havnekajen”, siger Bino, hvis kærlighed til Bornholm dog ikke rækker så langt, at han holder med Nexø Boldklub i fodbold, selv om han holder meget af byen og dens røgeri:

“Nej, jeg indrømmer, at min klub er FC København, men jeg formoder, at man er velkommen alligevel”, siger det nybagte medlem med et stort smil.

Og velkommen er han i alt fald i Hasle Havns Venner, som han er medlem af – men mon ikke, at han også er det alle andre steder på øen?

I alt fald siger vi velkommen til Bornholmnyt.dk – den absolut hurtigst voksende Facebookgruppe på øen – nu på vej mod hele 6.000 medlemmer.

Bornholmnyt.dk er dels en gruppe på Facebook, dels en gratis lokalavis, som du finder på nettet, og som du bliver ledt ind til automatisk via de artikler, som avisen deler på Facebook.

Seneste artikler

Fik du læst?

Ny på toppost på Bornholm

KOMMUNALT: Kommunalbestyrelsen har på dens møde torsdag aften godkendt ansættelsen af Lisbeth Røgind som ny direktør i Bornholms Regionskommune. Hun kommer til at have ansvaret

Læs mere »

Søndagens gudstjenester

OVERBLIK: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over gudstjenesterne søndag 1. december  Aa Kirke 10.30: Fællesgudstjeneste ved sognepræst Louise Christina Howard. transmitteres live af TV2 Bornholm. 17: Julen

Læs mere »