
RØNNE: Mandag omkring kl. 13 måtte en patrulje fra Bornholms Politi forfølge en personbil i Rønne, som i første omgang ikke stoppede på patruljens anvisninger.
Bilisten stoppede dog standsede efter kortvarig eftersætning på Margrethevej i Rønne, hvor den kvindelige fører påkørte en parkeret trailer.
Den 23-årig kvinde fra Rønne, der førte bilen, blev af patruljen skønnet påvirket af narkotika, hvorfor der blev foretaget en narkotest.
Testen viste, at kvinden var påvirket af blandt andet kokain. Hun blev derfor anholdt og kørt til hospitalet med henblik på udtagelse af en blodprøve.








