Bidelystne sæler i fare

Nu bliver det mere enkelt at søge om tilladelse til at skyde sæler, der går til angreb på fiskernes garn. Men der bliver ikke indført jagttid på sælerne af hensyn til stigende sælturisme…

Søde er de – men fiskerne er godt trætte af sælernes angreb på garnene

 

Nogle elsker sæler – andre hader dem.

Sæler deler i bogstaveliges forstand vandene: Mange fiskere og lystfiskere er meget trætte af, at sælerne spiser mange fisk.

På den anden side er der mange mennesker, der synes at sæler er søde, og at det er spændende at komme ud og se de store dyr, når de ligger og hviler sig på sten og sandbanker ved strandene. Det er således blevet populært blandt turister at komme på sælsafari.

Det er et generelt princip i Danmark, at man skal kunne udnytte de arter, som nedlægges under jagt. Problemet er imidlertid, at sælkød er så belastet af miljøgifte, at det ikke kan anbefales at spise sælerne, og da det ikke er tilladt at sælge skindene i EU, er der reelt ingen anvendelsesmuligheder for de nedlagte sæler.

Hertil kommer, at hvis der drives jagt på sælerne, bliver de mere sky og dermed bliver det sværere at drive sælturisme. Vildtforvaltningsrådet kunne på den baggrund ikke anbefale, at der indføres jagttid på sælerne. Miljøminister Lea Wermelin har taget dette til efterretning.

 På Bornholm

Miljøministeren har dog stor forståelse for de problemer sælerne skaber for fiskeriet og har derfor iværksat en række initiativer, som skal hjælpe fiskerne.

Der har siden 2016 været en forsøgsordning med mulighed for regulering af op til 40 gråsæler om året ved Bornholm, som nu er blevet permanent og kravet om et særligt sæljægerkursus er blevet fjernet. Det bliver desuden mere enkelt at få tilladelse til at skyde sæler, som angriber fiskernes garn. Tidligere skulle der søges en ny tilladelse hver måned. Fremover skal tilladelsen kun søges en gang for hele året.

 

 

Du vil måske også synes om

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »

Ulven kommer!

Hele morgenen har topnyheden i Radioavisen været, at det er lykkedes at skyde en ulv, der tilsyneladende har skræmt det halve af Jylland. Nyheder fra krige i Ukraine og Mellemøsten, hungersnød i Sudan, fattigdom og korruption i Cambodja – alt må vige for nyheder om jagten på ulven i Jylland

Læs mere »

Intet nyt under solen…

“Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen…” Således sagde Prædikeren, den kloge mand i Bibelen, Kong Salomon, ophavsmand til “Den salomoniske løsning.” Ordene kan lænses i det lille kapitel i Bibelen

Læs mere »