Biblioteket inviterer til ro, fordybelse og læsning

EFTERTANKE: I en hverdag fyldt med notifikationer, skærmtid og konstante afbrydelser kan det være svært at finde roen til at fordybe sig – også i noget så enkelt og meningsfuldt som at læse en bog. Derfor inviterer Rønne Bibliotek nu unge og voksne til et par timer med fælles stilhed, nærvær og fordybelse.

Biblioteket inviterer til ro og fordybelse – og læsning

 

Med arrangementet “Genfind fordybelsen” lørdag 7. februar fra kl. 14 til 16 sætter biblioteket fokus på læsningens særlige evne til at skabe ro, nærvær og forankring i en travl hverdag. Her handler det ikke om præstation, læsemål eller pensum – men om at give sig selv lov til bare at læse.

Litteraturformidler og bibliotekar, Dorthe Møller Paulsen, siger:

”Biblioteket er ikke kun et sted, hvor man låner bøger. Det er også et sted, hvor man kan finde inspiration, ro og støtte til at skabe nye vaner. Vi møder mange, der gerne vil læse mere, men har svært ved at prioritere tiden eller komme i gang. Her giver vi dem en håndsrækning”.

Et stille hjørne
Arrangementet foregår i et stille hjørne af biblioteket, hvor deltagerne læser side om side i en mobilfri zone. Man kan tage sin egen bog med eller vælge blandt bibliotekets bøger, som er særligt fremhævet til dagen. Biblioteket sørger for te, kaffe, frugt og en småkage – rammerne er sat for ro og fordybelse.

Biblioteket ønsker med arrangementet at minde om, at læsning ikke behøver være endnu et punkt på to-do-listen, men i stedet et frirum. Et sted, hvor tiden står stille et øjeblik, og hvor man ikke skal andet end at være til stede i teksten.

Genfind fordybelsen er for alle, der savner læsningens ro, gerne vil læse mere, eller måske har brug for et lille skub til at genopdage glæden ved bøger.

Tilmelding: roennebibliotek@brk.dk eller tlf. 56 92 68 00.

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »