POLITI: Onsdag d. 8. maj kl. 16.28 fik Bornholms Politi en anmeldelse om en beruset kvinde, der havde lagt sig til at sove i Superbrugsen i Hasle. En patrulje rykkede ud og tog kvinden med på hospitalet, hvor hun kunne sove rusen ud i mere egnede rammer.
Torsdag aften fik Bornholms Politi en anmeldelse om en stærkt beruset mand, som havde taget ophold på Skovløkken i Aakirkeby. En patrulje tog ud til stedet og kunne, efter et mellemstop i detentionen, aflevere den berusede mand hos et familiemedlem.