Bæredygtigt spisested i Svaneke

Svaneke Bryghus Restaurant er blandt de første tre restauranter i Danmark, der certificeres med en ny bæredygtighedsmærkning “Green restaurant”, der fremhæver de spisesteder, som går forrest i restaurationsbranchen og tænker bæredygtig ansvarlighed ind i den daglige drift.

Svaneke Bryghus  – nu green restaurant også…. (Foto: Destination Bornholm)

 

Prædikatet “Green restaurant”  tildeles restauranter, der gør en ekstra indsats for at være bæredygtige og miljøvenlige, og som kan dokumentere denne indsats. Vand- og energiforbrug, valg af råvarer og madspild er blandt de 12 indsatsområder, som Svaneke Bryghus Restaurant har haft fokus på over længere tid, og som er blandt de kriterier som en repræsentant fra “Green restaurant” har vurderet restauranten ud fra.

Svaneke Bryghus – bæredygtigt køkken

 

Ansøgningsprocessen og dokumentationen for at blive certificeret er sket i tæt samarbejde med Bornholms Landbrug og Fødevarer, som pt. kører et projekt på Bornholm med fokus på at få flere restauranter til at tænke bæredygtighed ind i deres drift. Således er Svaneke Bryghus Restaurant blandt de tre første restauranter i Danmark, der modtager denne certificering. Restauranten udmærkes desuden med en bronze-certificering, som tildeles de restauranter, som har været i gang længe, og som desuden også har det Økologiske Bronze Spisemærke og som opfylder minimum 50 pct. af pointene fra “Green restaurants” pointkriterier.

Vi er stolte

”Der er ingen tvivl om, at fremtidens gæster vil stille større krav til os restauranter, når det gælder bæredygtighed, og derfor er vi utrolig stolte af at være blandt de første restauranter i Danmark, der kan dokumentere vores bæredygtige indsats”, fortæller Morten Borup Carstensen, restaurantchef hos Svaneke Bryghus Restaurant. ”Som restauratør hilser jeg denne certificering meget velkommen, da det styrker vores troværdighed og gør det langt nemmere at synliggøre indsatsen overfor vores gæster”.

Grøn omstilling

”Der er rigtig mange serveringssteder, der har brugt det seneste års nedlukning på at øge virksomhedens bæredygtighedsfokus, og der er ingen tvivl om, at Svaneke Bryghus Restaurant er længst fremme i den grønne omstilling her i landet. På vegne af juryen glæder jeg mig over Svaneke Bryghus Restaurants store engagement og de mange tiltag, som i høj grad er sammentænkt med bryggeriets bæredygtige indsats, fortæller Mikal Holt Jensen”, sekretariatsleder Green Key / Horesta.

Bæredygtige Bornholm

”Vi oplever en øget efterspørgsel efter grønne og bæredygtige madoplevelser på Bornholm, både når vi taler grupper og individuelle rejsende. Vi har mange økologiske og bæredygtige producenter på øen, og vi ser også, at flere restauranter og spisesteder arbejder med økologi og grøn omstilling. Jeg bakker derfor fuldt op om en mærkningsordning, der gør det lettere for gæsten at finde de certificerede spisesteder, som der forhåbentlig bliver flere af med tiden, afslutter Maria Barslund, formand for Gourmet Bornholm.

 

Du vil måske også synes om

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »