AUKTION: Har du guld i gemmerne? Ligger du inde med kunst og kunsthåndværk, som skal videre til nye ejere? I dagene 5. og 6. maj har du mulighed for at få et vurderingsbesøg i dit hjem, når Bruun Rasmussens eksperter tager rundt på Bornholm.

Auktionshuset Bruun Rasmussens specialister besøger nu private hjem på Bornholm for at vurdere kunst og kunsthåndværk, både enkeltværker og større samlinger. Det sker i dagene tirsdag og onsdag 5. og 6. maj. Besøgende er gratis og uf0rpligtende.
(Fortsættes under billedet)

”Vi glæder os meget til at besøge Bornholm og møde en masse kunstinteresserede og nysgerrige mennesker. Øen er kendt for sit rige kulturliv og værker af høj kvalitet, da mange anerkendte kunstnere gennem historien har boet og arbejdet på Bornholm – samtidig med, at samlere som Herbert von Garvens har sat et aftryk. Det bliver spændende at se, hvad der dukker op af særlige genstande denne gang,” fortæller Kathrine Eriksen, specialist hos Bruun Rasmussen.
Høj efterspørgsel
Bruun Rasmussen oplever i øjeblikket en høj efterspørgsel blandt købere og søger derfor kunstnere som Oluf Høst, Edward Weie, Claus Johansen, Olaf Rude, Niels Lergaard, Sonja Ferlov Mancoba, Richard Mortensen, Inge Lise Westman, Ejler Bille, Axel Munch, Gertrud Vasegaard, Eva Brandt, Jane Reumert, Lisbeth Munch-Pedersen, Gerd Hiort Pedersen, Julie Høm, Hans Munck Andersen, m.fl.










