At skrive med to fingre…

Når jeg holder foredrag – bl.a.om min bog ”Et liv på tværs,” – sker det under forskellige konditioner.

Jeg husker, da jeg for nogle år siden talte i Gladsaxe Høreforening. I sagens natur kneb det for de fremmødte at forstå alt, hvad jeg sagde, så til mødet var indskrevet to tolkeformidlere, der skrev lige så hurtigt, som jeg talte. Alle mine ord kom frem som en skolestil på et lærred bag mig.

Jeg kan kun udtrykke min beundring for de to rappe damers blæksprutte-fingre. I 64 år har jeg kun skrevet med to fingre, og ærgrer mig hver eneste dag over, at jeg ikke lærte 10-fingersystemet.

Men jeg nåede kun en dag på skrivemaskinekurset. Så havde jeg en elevplads på Faaborg Avis.  Som soldat var jeg heldig, da overfenrikken på den første dag spurgte en flok på 166 soldater, om hvem der kunne skrive på maskine. Jeg rakte fingeren i vejret, og han brølede ”Og hvor hurtigt, kan De skrive?” og jeg svarede, ”Så hurtigt, som der dikteres!”

Dermed havde jeg – løgnens mester – fået en god varm plads inden for, mens de 165 andre mosede rundt i pløret – uden for.

Jeg kan forestille mig, hvad de unge rekrutter bliver spurgt om i dag. ”Hvor godt hører De?” Man pladrer ikke ustraffet i mobiltelefon døgnet rundt, afvekslende med musik i øregangen. Jeg kan godt mærke, at alderen automatisk sætter hørelsen på standby. Når jeg er til foredrag i veteranjournalisternes klub, er der kamp om de forreste rækker, og ved middagsselskaber skal jeg ofte have gentaget borddamens spørgsmål.

Den store prøve er at se tv med en dansk film på programmet. Her må jeg tilstå, at det kniber med at få fat i pointerne. Men venlige mennesker fortæller mig, at det ikke er mig, der er noget i vejen med, men blot skuespillerne, der mumler. Og her må jeg desværre konstatere, at Mads Mikkelsen er slem til at sluge endelserne.

På Danmarks Radio trykker jeg 888 på tekst-TV, så kommer teksten i bunden af billedet. Ja jeg trykker næsten hver eneste gang, da interviewes også kan være svære at forstå – især interviews med unge mennesker. Og ”Aftenshowet,” har jeg opgivet, når deltagerne omkring bordet råber i munden på hinanden. De griner larmende, og jeg sidder tilbage og spekulerer over, hvad jeg får for min licens. Så hellere end fodboldkamp.

Inden læseren tror, at jeg står med det ene ben i graven, kan jeg fortælle, at jeg kan se tv uden brug af briller. Så helt elendigt er det ikke.

Seneste artikler

 

Fik du læst?

21-årig anholdt efter uro

Lørdag nat kl. 02.00 i Rønne optrådte en 21-årig mand provokerende over for politipatruljen og råbte diverse skældsord, hvorfor manden blev bortvist fra stedet. Senere

Læs mere »