.jpg)
Cykelløbet i Spanien – Vuelta a Espana – lakker imod sin slutning.
Der er delte meninger om slutresultatet.
Egentlig mente mange, at Tour De France vinderen 2023, Jonas Vingegaard, ville vinde. Der er også meget, der tyder på det, men det ser ud til at vise sig, at det slet ikke er målet. Hvert fald ikke for Jonas Vingegaard. Han lægger ikke skjul på, at hans hold Jumbo-Visma ønsker at hjælpe en for mig lidt ukendt cykelrytter til at vinde.
Sepp Kuss har været hjælperytter for Jonas, og nu vil Jonas og holdet bag give noget til gengæld, for alt det denne Kuss har gjort for Jonas.
De tre fra Jumbo-Visma, som i øjeblikket, hvor jeg skriver, ligger i spidsen, har trofast støttet hinanden under hele løbet. De synes at være et sammentømret hold, som ikke sådan er at skille ad.
Det er først under de sidste to Tour De France, jeg har fulgt med i cykelløb.
Engang troede jeg, det var en kamp mod alle. Altså at de hver især kæmpede for at få førstepladsen.
Se sådan er det slet ikke. I hvert fald ikke for Jumbo-Visma holdet.
Cykelholdet er en holdsport. Det var en af de dygtige kommentatorer på TV dog ikke enig i forleden, men det er der heldigvis andre, som ser ganske anderledes på.
Jeg har f.eks. lagt mærke til, at når Jonas har vundet, så har han altid sagt ”vi”. Han har ikke peget på sig selv. Men jeg har altid tænkt, at han er jo også et meget beskedent menneske.
Jeg forstår nu, at de enkelte hold har hver for sig en rolle at spille, og at de står sammen. Hele holdet jubler, når de sammen med en etter i spidsen vinder en etape eller selve løbet.
Livets løb er også en holdindsats.
Jo, vi har hver især et ansvar for vores eget liv, men det havde ikke været særlig meningsfyldt at være ”Palle – alene i verden” ( titlen på en bog skrevet af Jens Sigsgaard).m Hvis der kun var lille mig i verden, så havde det været en ensom og lidt kedelig affære.
Jesus befalede os at elske vores næste ligesom os selv.
Det indebærer, at der er en næste, og at jeg, blot fordi jeg er til, er i en relation til mit medmenneske. Mit medmenneske er derfor en, som vedkommer mig, ellers var der jo ikke en mulighed for at elske ham/ hende.
Hvordan kunne Jesus ligefrem befale os at elske?
Hvorfra skal jeg få den kærlighed til et medmenneske, som jeg måske ikke af mig selv har følelser for?
Hvordan skal jeg måske kunne elske en, som jeg måske egentlig slet ikke kan lide/ eller som jeg – sagt populært – ikke klikker sammen med?
Jeg bliver nødt til at indrømme, at det kan jeg ikke. Jeg kan ikke leve op til det krav.
”At elske” er et meget stærkt ord, og eet er at mene, noget er rigtigt og vigtigt i teorien. Noget andet er at elske i praksis, – i virkeligheden!
Elske dem, der elsker os, det er langt nemmere, men være god ved, endsige ligefrem elske et menneske, som ind imellem irriterer mig grænseløst – det er en umulig opgave.
At være god ved et medmenneske og modtage hyldest for det på f.eks. Facebook, det er også ret nemt.
Der er dog situationer, hvor det er svært at elske.
Paulus udtrykker sin magtesløshed så tydeligt og klart:
”Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” Romerbrevet kap. 7 vers 18 – 19.
Var han overdrevent fyldt med negative tanker om sig selv? Det kan man nemlig godt være. Nej, han kendte sig selv og var ærlig.
Hvordan overvinder jeg f.eks. en irritation eller noget værre overfor et menneske og i stedet elsker ham/ hende med en kærlighed, som ikke næres af min egen selvros og andres beundring over mine evt. gode gerninger? At elske på en ikke egoistisk måde – hvordan?
Det er ikke en hjælp, at jeg SKAL elske! Jeg kan ikke tvinge mig til det.
Jeg må til kærlighedens kilde og tørstigt drikke af det vand, som aldrig tørrer ud, som Jesus siger.
Jesus sagde selv: ”Den, der tørster, skal komme til mig at drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ”Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand!” Det sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulle få.” Johannes evangeliet kap. 7 vers 37 – 39.
Ånden – Helligånden – er kærlighedens Ånd – det er derfra, vi bliver fyldt af den kærlighed, som vi ikke har i os selv. Vi skal ”blot” være tørstige og komme til Jesus.
Livet er en holdindsats. Hvis der ikke er kærlighed imellem os og vore medmennesker, så taber vi alle, og livets løb går i stå.
Det lader til, Jonas har besluttet at lade Kuss vinde det spanske cykelløb. Måske skal vi også – i overført forstand – lade vores næste vinde og selv træde i baggrunden.
Det kunne betyde et stærkere venskab med mennesker, som vi ellers ikke ville blive venner med. Vort eget liv ville blive beriget, hvis egoismen fik lov at slippe sit tab i os.
Kærligheden fra Gud er grænseløs og fuld af gode overraskelser.
Hvis det glipper, så er vi Gud ske lov elsket alligevel, men lad det ikke være en bekvem sovepude.
Vore omgivelser har brug for ”Guds kærlighed udgydt i vore hjerter ved Helligånden” (også et citat fra den gode bog). Så lad os hver især hjælpe vort medmenneske – til at nå frem til målet for hans/ hendes livsløb, så han/ hun glædes og jubler derved.
God søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
