Sognepræst Ulla Skou er blandt de mange præster på øen, der fejrer Allehelgens Dag den første søndag i november. Dagen blev fejret allerede dengang Danmark var katolsk og var oprindelig til ære for at fejre de katolske helgenerne. Og traditionen holdes i hævd, når vil denne dag fejrer vore kære, som vi har mistet…
Sognepræst Ulla Skou fra Sank Nikolai Kirke i Rønne er sammen med sin kollega Peter Hauge Madsen med til at fejre Allehelgens dag søndag 1. november. Det gør Sankt Nicolai Kirke ved en særlig Allehelgensgudsteneste kl. 14, hvor navnene på alle de sognebørn, der sagde farvel til livet i årets løb, vil blive læst op.
En smuk tradition, der holdes i hævd af mange andre kirker denne søndag. Flere af øens kirker har flere gudstjenester – og en enkelt har været nødt til at indføre tilmelding, så ingen skal gå forgæves. Alt dette på grund af Covid 19. (Se gudstjenestelisten nederst i artiklen.)
Men kirkerne er åbne, og man skal blot følge de almindelige regler på offentlige steder: Mundbind, når man går ind og ud af kirken, samt færdes indenfor, men ikke når man sidder ned eller kortvarigt står op.
“Allehelgens dag fejres af mange”, siger Ulla Skou “Vi mindes vore kære, som ikke er her mere, og vi viser respekt og kærlighed til de pårørende”, siger hun.
“Det er også en hård dag, hvor det kan trække i mange hjerter, men vi forsøger at skabe en særlig stemning med trøst og kærlighed”, siger Ulla Skou.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den gamle Allehelgen-traditionen har overlevet i alle årene, og kirkerne på Bornholm har Allehelgensgudstjenester søndag 1. november. Flere med oplæsning af navne på de, vi mistede i det forgangne år. Og alle vi andre mindes denne dag vore kære, der ikke er her mere.
Mange vælger denne dag at foretage ture på kirkegården og sætte lys på gravene, ligesom dagen kalder på stilhed og eftertanke – og tid til at mindes de døde, vore kære, der ikke er her mere. Denne smukke skik og tradition finder sted under forskellige former over hele verden. Også andre religioner fejrer på forskellig vis deres afdøde.
I de senere år er danskerne også begyndt at markere Halloween, oprindelig en hedensk, keltisk tradition – også flere kirker markerer Haloween, primært til glæde for de helt unge kirkegængere.
Forskel på Allehelgen og Halloween
Allehelgen er en kristen højtid, der oprindelig handler om at fejre alle de helgener, som ikke har deres egen helgendag i løbet i året. I folkekirken er fokus dog primært på dem, der er døde i løbet af året.
Halloween derimod er en højtid med hedenske rødder i den keltiske folketro.
Den danske folkekirke har fejret allehelgen i århundreder. Halloween er derimod stadig en nyere fejring her til lands, og som mange danskere rynker på næsen af og kalder ”amerikansk” og kommerciel. I dag har de danske børn og unge taget halloween til sig. Den er et festligt afbræk i et efterår, som ellers er mørkt og langt og uden folkelige højtider.
Halloween kom efter sigende til USA med efterkommerne af kelterne, som netop fejrede nytår denne dag og blandt andet mente, at det også var dagen, hvor de overnaturlige og døde kunne gæste de levende.
Allehelgen fejres udelukkende i kirken – og på kirkegården – med lys, oplæsninger af sognets døde og gudstjenester.
Halloween fejres derimod også derhjemme, hvor de orange græskar udskæres, og der sættes stearinlys i de nu uhyggeligt udseende græskar, som stilles udenfor ved hoveddøren. Så er man klar til at modtage de udklædte børn, der kommer og banker på, mens de råber “slik eller ballade.”
GUDSTJENESTER SØNDAG 1. NOV ALLEHELGENSDAG
