.jpg)
Jeg befandt mig for en times tid siden i et tearoom i en af mine absolutte favoritbyer, Dartmouth i det sydlige England.
Det er en by, der har al den charme, som grevskabet Devon kan byde på i form af good old England med karakteristiske, gregorianske bygninger, kirker, skibe, hav, slot, kirker, pubs – og tearooms.
Siden Charles II’s dronning, Catherine af Braganza, medbragte teen til England, da hun ankom til sit bryllup i 1662, har englænderne skyllet den ene kop te i sig efter den anden.
Og der kom ekstra fart i te-drikkeriet, da hertuginden af Bedford, veninde med Dronning Victoria, opfandt begrebet Afternoon Tea, fordi hun var blevet sulten mellem lunch og dinner.
En større anretning med scones, sandwich og kager, sandwich altid med fyld af agurk, æggesalat, skinke og laks.
Hertuginden foretrak Darjeling-te, men største delen af englænderne drikker i dag “Yorkshire Tea” – en billig hverdags-te, kraftig nok til at smage igennem selv med et skvat mælk.
Og det er ligemeget om mælken kommes i ført eller efter teen.
I gamle dage kom mælken i først, så den skoldhede te ikke ødelagde porcelænet. I dag er porcelænet af en sådan kvalitet, at det er ligemeget.
De, der stritter med lillefingeren, viderefører en tradition, hvor lillefingeren skabte balance, hvis man ikke havde råd til en kop med hank. Husk det, det er ikke fint at stritte med lillefingeren – tværtimod.
Alt dette – og meget andet – fik jeg vendt i en hyggelig samtale med to ældre damer, der indfandt sig ved nabobordet i Broadstone Café, hvor man får den bedste – kaffe – i Dartmouth.
De to damer, der begge drak en English Breakfast med mælk til deres sandwich, bemærkede mit valg af kaffe.
De fik ret i deres formodning om, at jeg var udlænding.
Da jeg afslørede et indgående kendskab til engelsk te-drikning fattede de sympati og fortalte, at de var på en kort ferie fra Reading, hvor de boede til hverdag.
Vi var enige om, at Dartmouth er “lovely”, og de mindede mig om, at man i Devon kommer clotted cream på sine scones før syltetøjet – hvor man i nabogrevskabet Cornwall kommer syltetøjet på først – og så klasker clotted cream ovenpå.
“Underligt, ikke,” sagde de let hovedrystende. Man kan ikke rigtigt stole på folk fra Cornwall – det var også der, hvor alle smuglerne holdt til før i tiden, tilføjede de med sigende miner.
Jeg turde ikke spørge, men jeg vil vædde på, at de to damer er de eneste i England, der stemmer konservativt ved det forestående valg.
Brexit eller ej – valg eller ej – England er stadigt traditionernes land.
Tak for det – og god weekend…
