MORGENHILSEN: Tirsdag 27. oktober. Solen står op klokken 06.53 og går ned klokken 16.34. Dagen er aftaget med syv timer og 43 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.

Vejret i dag:
Skyet med tørt vejr. Temp. mellem 12 og 13 grader og vinden tiltager og bliver jævn til hård fra syd. (DMI).
Idag er det Sems dag
Efter den ældste af Noahs tre sønner. Hans efterkommere, heriblandt jøder, betegnes semitter.
International Bamsedag
Hvor alle bamser og øvrige krammedyr får ekstra kærlighed. Datoen er valgt på fødselsdagen for amerikanske præsident Theodore “Teddy” Roosevelt, som har lagt navn til teddybjørnen. Dagen har været markeret i Norden siden 1988, og der er bamse-arrangementer på mange biblioteker.
Turkmenistan har nationaldag – og fejrer løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991.
Vi siger tillykke til
1939 John Cleese, britisk skuespiller.
1943 Rudi Hansen, barneskuespiller, hustru til fodboldspilleren Harald Nielsen.
1946 Peter Martins, balletmester.
1969 Lykke Friis, fhv. minister (V)
1982 Jair Melchior, overrabbiner.
1984 Kelly Osbourne, engelsk sangerinde.
OBS! Lokale fødselsdage, og de behøver ikke være runde, er meget velkomne. Sendes til red@bornholmnyt.dk
Hvad er der sket historisk på datoen 27. oktober?
1971 Congo ændrer navn til Zaire.
1967 Politiet indfører såkaldte spritballoner til spiritusprøver.
1943 Den tyske øverstbefalende, general von Hanneken, flytter sit hovedkvarter fra København til Silkeborg.
1938 Det amerikanske firma DuPont offentliggør navnet på sin nye syntetiske tråd. Den skal hedde nylon.
1936 Wallis Simpson får skilsmisse, så hun kan gifte sig med Edward 8., der abdicerer fra den britiske trone.
1904 Den første strækning af New Yorks metro åbner.
1902 FDF, Frivilligt Drenge Forbund, bliver stiftet af den københavnske arkitekt Holger Tornøe.
1879 Ørstedsparken i København åbnes for publikum.
1806 Napoleon rykker ind i Berlin efter at have tilføjet de “uovervindelige” preussiske styrker store nederlag.
1492 Søfareren Christopher Columbus opdager Cuba, og på Spaniens vegne gør han krav på øen.
Husker du?
Den amerikanske rockmusiker Lou Reed? Han er mest kendt som sangskriver, guitarist i The Velvet Underground og solist. Han udgav i alt 22 studiealbum som soloartist. Lou Reed døde 27. oktober 2013, 71 år.
(Kilder: Wikipedia og Dagsdato.)



