SANG: Folkekirkens Børnekor på Bornholm holder korweekend i Snogebæk

I weekenden 24.-25.oktober holder Folkekirkens Børnekor på Bornholm for fjerde år korweekend for sangglade børn på lejrgården Bækkely i Snogebæk.
Arrangementet er for alle børn fra de bornholmske kirkers børne- og ungdomskor, og der er i år 40 tilmeldte børn fra seks til 16 år.
Her er de under ledelse af korinstruktør Anja Haven, som er korleder og musikpædagog. Børnene skal synge sange om julen, der nærmer sig, sange med afrikanske rytmer og populære sange af Rasmus Seebach og Andreas Odbjerg.
Weekenden afsluttes med en offentlig koncert i Nexø Kirke søndag 25. oktober klokken 14. Der er gratis adgang.



