1.000 løber med i Höst Open

ORIENTERINGSLØB: Höst Open løbes over tre dage i Åkirkeby, Vestermarie Plantage, Almindingen og på Hammeren

Der bliver næsten 1.000 deltagere til Höst Open

 

Når startskuddet lyder til den 36. udgave af orienteringsløbet Bornholm Höst-Open i weekenden 23.-25. oktober, bliver det med et imponerende og mangfoldigt felt.

Knapt tusind deltagere fra seks nationer vil skabe masser af liv på øen, og spændvidden er enorm: Her dyster de yngste deltagere i børneklasserne side om side med flere løbere fra den nordiske elite – og stævnets ældste deltager, som har rundet de 90 år.

(Fortsættes under billedet)

Årets arrangement strækker sig over tre dage og afvikles i nogle af øens mest varierede terræner:

Fredag  23. oktober fra kl. 13.30 til 16.30 skydes løbet skydes i gang med en indledende sprint i Åkirkeby. Der t sker på stævnepladsen ved de grønne områder syd for Åkirkebyhallerne.

Lørdag 24. oktober fra kl. 11.30 til 16.00 rykker deltagerne ud i naturen: Løberne skal prøve kræfter med den vestlige del af Almindingen og Vestermarie Plantage. Stævneplads og opløb ved Nyvest skydebane på Ørningevej.

Søndag 25. oktober fra kl. 09.00 til 13.00 foregår løbets sidste etape i det  kuperede omgivelser på Hammeren. Stævneplads og opløb på pladsen ved Opalsøen.

Trafikale ændringer 
For at sikre en sikker og glidende afvikling af arrangementet for både løbere og lokale beboere, er det nødvendigt at foretage reguleringer af trafikken. Der må forventes generel langsom trafik omkring stævnepladserne, og bilister opfordres til at køre hjemmefra i god tid samt vise hensyn til de mange bløde trafikanter.

Höst Open afslutter dermed Viking Atletiks eventsæson, hvor der samlet set har været tæt på 10.000 deltagere – med samlet over 20.000 startende, da events som Etape Bornholm og Höst Open afvikles over flere dage.

Du vil måske også synes om

Mormormad? Hvad med “Børnebørnmad?”

Jeg tror, at især brødrene Price har været eksponenter for udtrykket “Mormormad” – selv om det egentligt var brødrenes far, John Price, der var den berømte gastronom (og skuespiller) i den familie, der også udgjordes af skuespiller og senere chef for TV-teatret, Birgitte Price. Skuespiller, sceneinstruktør og gastronom John Price

Læs mere »

Julehjælp i Rønne og i Nexø

JULEHJÆLP: Rønne Vineyard og Rotary i Nexø uddeler julehjælp til udsatte børnefamilier på Bornholm.   Af Lene Dam Jørgensen Julen er for mange familier den tid på året, der giver økonomiske bekymringer for flere børnefamilier. Kirken Rønne Vineyard og Rotary i Nexø giver julehjælp til udsatte børnefamilier på Bornholm, så

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 16. oktober. Solen står op kl. 07.31 og går ned kl. 17.59. Dagen er aftaget 6 timer og 56 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god fredag.   Vejret i dag: Mest tørt og måske perioder med lidt sol. Temp. op mellem 13 og 15 grader. Let

Læs mere »