SAMFUND: Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
Høje fødevarepriser er lige nu et stort politisk slagsmål. Regeringens forslag om at sænke momsen på fødevarer skal gøre det billigere for danskerne at købe ind.
Men når danskerne bliver bedt om at vælge mellem lavere skat på arbejde og lavere moms på fødevarer, er det kun 32 pct., der foretrækker lavere moms.
Et signal
»Det sender et signal om, at danskerne grundlæggende helst vil bestemme over deres eget forbrug frem for at have politikerne til at gøre det for dem,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Regeringen har præsenteret sin løsning, hvor momsen skal fjernes helt på frugt og grønt og halveres på alle fødevarer.
Men målingen viser, at 40 pct. af danskerne foretrækker lavere skat på arbejde frem for lavere moms på fødevarer. 22 pct. svarer ‘hverken eller’, mens seks pct. svarer ‘ved ikke’.
Målingen viser samtidig, at 55 pct. af danskerne er enige eller helt enige i, at differentieret moms isoleret set er en god idé.
Lavere skat
Ifølge Mia Amalie Holstein er der forskel på, hvordan danskerne forholder sig til en afgiftslettelse, afhængigt af hvilke alternativer de bliver stillet overfor:
“Det er let at få opbakning til en sag, hvis alternativet ikke nævnes. Hvis danskerne får tilbudt en afgiftslettelse, siger de ikke nej tak. Men når de får valget mellem lavere skat på arbejde og lavere moms på fødevarer, tipper præferencen mod, at de fleste helst vil have lavere skat på arbejde,” siger Mia Amalie Holstein.
Regeringens plan om differentieret moms koster 17,4 mia. kr. årligt og har mødt kritik fra mange økonomer.
“Der er mange gode grunde til at være kritisk over for forslaget om differentieret moms. Blandt andet er der store administrative omkostninger for virksomheder og stat,” siger Mia Amalie Holstein.
