Morbærfestival på Listedgård overgik alle forventninger

SE BILLEDERNE: Mellem 700 og 800 begejstrede deltagere mødte op på morbærfestivalen på Listedgård lørdag  – og interessen var overvældende.

Kæmpe interesse for morbær i Listed. (Fotos: Semco Balcerski)

 

Ved de ni aktivitetsområder på gårdspladsen og i de indrettede længer fik de mange fremmødte til Listedgårds Morbærfestival lørdag eftermiddag blandt meget andet indsigt i morbærtræets historie på Bornholm.

Der var konstant kø rundt omkring, men interessen var så stor, at alle havde tid til at vente.

(Fortsættes under billedet)

Kæmpe interesse for morbær

Man kunne bl.a. trække op til 2500 meters silketråde direkte fra kokonerne, studere silkelarvernes aktivitet og følge de nyudklækkede sommerfugle, der lå på de friske morbærblade, som de lever af.

Der var mulighed for at lave silkemaling, demonstration af garnfarvning, og herudover et stort udvalg af smagsprøver fra lokale producenter, der havde brugt friskplukkede morbær til ost, øl, is, snaps, juice, pølser med meget mere.

(Fortsættes under billedet)

Undervejs var der indslag på en lille scene om morbærrets historie, restaurant Nomas brug af bornholmske morbær, og producenternes erfaringer og udsigten til den store høst, der på sigt bliver med en plantage, der nu har over 200 morbærtræer i Listed.

(Fortsættes under billedet)

Erik Grip på scenen

 

Her var der også rundvisning, så man kunne se fremtidens muligheder med den sunde frugt. Interessen og spørgelysten til de sunde bær, der indeholder rekord mange antioxidanter, og fremtidens muligheder på Bornholm var overvældende for Dansk Morbærforening, der sammen med Melstedgård og Svanekes Venner stod bag det vellykkede arrangement for de mange hundrede gæster.

(Fortsættes under billedet)

Disse havde – udover gratis adgang – også glæde af sangeren Erik Grip, der indledte dagen med en gammel, men aktuel morbærsang. Han afsluttede også festivalen med en times koncert i den ene længe.

Morbærfestivalen er den største event i Listed i nyere tid.

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »