Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 9. august. Solen står op klokken 5.22 og går ned klokken 20.48. Dagen er aftaget med 1 time og 58 min. (UV maks 5.0) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god søndag.

Vejret i dag:
En del sol, som dog i perioder vil virke sløret af højtliggende skyer. Temp. op mellem 20 og 25 grader og vinden tiltager og bliver let til frisk fra sydøst og øst. (DMI)

(Send gerne dit eget sommerbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

Idag er det Romanus dag
Efter en romersk soldat, som i midten af 200-tallet blev henrettet efter at have omvendt sig til kris­ten­dommen.

Singapore har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Malaysia i 1965.

Vi siger tillykke til

1935 – Vagn Simonsen, fhv. tv-vært.
1938 – Rod Laver, australsk professionel tennisspiller 1962-1979 
1940 – Tom McEwan, skotsk-dansk skuespiller og musiker.
1949 – Michael Elo, sanger 
1957 – Melanie Griffith, amerikansk skuespiller.
1966 – Lotte Mejlhede, journalist.
1967 – Nicolaj Kopernikus, skuespiller.
1969 – Henrik Karl Nielsen, advokat, sommerhusejer på Bornholm

Hvad er der sket historisk på datoen 9. august?
2004 De 18 bævere, der blev udsat som forsøg ved Klosterheden i Vestjylland i 1999, får perma­nent op­holds­til­la­delse sammen med deres  30 efter­kommere. Det er tusind år siden, bæveren sidst var en naturlig del af den danske fauna.
1993 Ekskong Konstantin og eksdronning Anne-Marie genser Grækenland for første gang siden 1981 ved et feriebesøg.
1974 Richard Nixon afgår officielt som USA’s præsident, og vicepræsident Gerald Ford overtager posten.
1967 Sangeren Peter Belli og June Dennow gift i det fri i en skovlysning ved Sandbjerg i Nordsjælland.
1945 Den anden atombombe kastes over Nagasaki, hvor omkring 70.000 mennesker øjeblikkeligt omkommer.
1942 Mohandas Gandhi arresteres af briterne i Bombay.
1936 Den farvede løber Jesse Owens vinder sin fjerde guldmedalje ved de olympiske lege i Berlin.
1902 Edvard 7. krones som konge af Det Forenede Kongerige. Han efterfølger sin mor, dronning Victoria
1859 En rullende trappe bliver patenteret i USA.
1532 Christian 2. bliver indsat som fange på Sønderborg Slot. Han er blevet lokket til at forlade Norge med løfte om frit lejde.
1483 Det Sixtinske Kapel i Vatikanet indvies.

Husker du?
Skuespilleren Christian Arhoff? Han var meget benyttet både i revy og film, og medvirkede i en række filmperler, herunder flere Morten Korch film. Han døde 9. august 1973, 80 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »