Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 28. juli. Solen står op kl. 05.00 og går ned kl. 21.11. Dagen er aftaget med 13 minutter. (UV Maks 5.0.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag

Vejret i dag:
Tørt med lidt eller nogen sol. Temp. mellem 18 og 22 grader og jævn til hård vind fra vest, som aftager lidt i løbet af dagen. (DMI).

(Send gerne dit eget sommerbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

Idag er det Aurelius dag
Efter en from spanier, som med sin hustru Natalia, blev halshugget for deres kristne tro.

Peru har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Spanien i 1821.

Vi siger tillykke til

1945 – Jim Davis, amerikansk tegneserieskaber.
1949 –  Georg Julin, journalist, radiovært.
1949 –  Thomas Thors, fhv. borgmester på Bornholm (S). 
1952 – Vajiralongkorn, thailandsk konge.
1969 – Malou Aamund, fhv. MF (LA).
1976 – Rasmus Bjerg, skuespiller og sanger.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad er der sket historisk på datoen 28. juli?
2005 Europas hidtil største lotterigevinst faldt på en kupon købt i Irland. Gevinsten er på 112 mio. euro.
1965 I Godthåbs forsamlingshus demonstreres fjernsynet for første gang for grønlænderne.
1959 Postnumre indføres i England.
1949 En kopi af vikingeskibet Hugin ankommer til England, roet af 53 langskæggede danskere.
1945 Bornholm får et opsigtsvækkende besøg, da den britiske general Richard Dewing ankommer til Bornholm. Han blev modtaget af den sovjetiske generalmajor Jakusjov og amtmand von Stemann. For den prøvede bornholmske befolkning vakte det britiske besøg et enormt håb om, at de vestallierede ikke havde glemt klippeøen, selvom der gik yderligere otte måneder, før russerne endeligt forlod øen.
1866 Christian 9. underskriver en revision af grundloven. Mange finder det passende, at det ikke sker på grundlovsdag den 5. juni, da loven anses for et demokratisk tilbageskridt. For eksempel vælges 12 medlemmer af Landstinget nu af kongen.
1858 Fingeraftryk bruges for første gang; Metoden er opfundet af William Herschel ved the Indian Civil Service, Jungipur, Indien. Han tager et aftryk fra Rajyadhar Konai på bagsiden af en kontrakt.
1851 Første fotografi nogensinde af en total solformørkelse. Solformørkelsen kunne også ses fra Danmark.
1830 I Paris er arbejderne og studenterne på barrikaderne. Med tricoloren og Marianne som symboler udvikler opstanden sig til den såkaldte Juli-revolution.
1739 Christian 6. udstedte en kongelig resolution den 28. juli 1739, som fik betydning for rets- og administrationsegne i de bornholmske herreder og herunder Hammershus birk.
1586 De første kartofler kommer til England; de importeres fra Columbia af sir Thomas Harriot.

Husker du?
Pianisten og  komponisten Bent Fabricius Bjerre? Han stod blandt andet bag temaerne til “Matador”, “Olsen Banden” og flere danske film. Bent Fabricius Bjerre vandt i 1962 en amerikansk Grammy for nummeret “Alley Cat”. Han døde 28. juli 2020, 95 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato m.fl.)

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 15. september. Solen står op klokken 06.31 og går ned klokken 19.18. Dagen er aftaget med fire timer og 38 min. (UV maks 3.3) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.   Vejret i dag: Tørt med mulighed for lidt sol. Temp. mellem 14 og 18 grader og svag

Læs mere »

Sol og Strand fordobler betjeningen af øens feriehusejere

TURISME: Carsten Hæstrup, der selv har lejet feriehuse ud gennem 15 år, rykker til Sol og Strand, hvor han skal supplere Per O. Petersen som ejerrådgiver   Antallet af bornholmske feriehuse, der lejes ud gennem Sol og Strand Feriehusudlejning, er fordoblet gennem de seneste tre år – og fremgangen fortsætter.

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 14. september. Solen står op kl. 06.29 og går ned kl. 19.21. Dagen er aftaget med 4 timer og 33 minutter. (UV Maks 3.0.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god, ny uge.   Vejret i dag: Tørt og nogen til en del sol, men i perioder mere skyet.

Læs mere »