MORGENHILSEN: Torsdag 23. juli. Solen står op kl. 04. 52 og går ned kl. 21.20. Dagen er aftaget 56 minutter. (UV Maks 4.9). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god torsdag.

Vejret:
Nogen eller en del sol, men lokalt også mulighed for enkelte byger. Temp. mellem 20 og 25 grader, ved kyster med pålandsvind lidt køligere. Vinden bliver svag til jævn fra forskellige retninger. (DMI)
(Send gerne dit eget sommerbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)
Idag er det Apollinarius dag
Efter en discipel af apostelen Peter, som sendte ham til Ravenna i Italien, hvor han blev biskop. Under de senere kristenforfølgelser blev han fanget og dræbt.
Hundedagene begynder: Perioden, hvor hundestjernen Sirius viser sig på himlen inden solopgang, og hvor Sirius er nærmest solen. Det er årets varmeste tid, og man mente førhen, at solen i denne periode fik ekstra varme fra Sirius.
Egypten har nationaldag – og fejrer revolutionen i 1952, som væltede kong Faruk.
Vi siger tillykke til
1947 – Stefan G. Rasmussen, fhv. MF (C) og luftkaptajn.
1963 – Nanna Lüders, sangerinde.
1965 – Gert Henning-Jensen, operasanger.
1971 – Zindy Laursen, sangerinde
1989 – Daniel Radcliffe, britisk skuespiller.OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’
Hvad er der sket historisk på datoen 23. juli?
2023 Jonas Vingegaard vinder Tour de France for anden gang i træk.
1986 Den britiske prins Andrew, hertug af York bliver viet til Sarah Ferguson.
1974 Efter Cypern-krisen opgiver den græske militærjunta magten, og den tidligere premierminister Konstantinos Karamanlis bliver chef for en ny demokratisk græsk samlingsregering.
1952 Den egyptiske revolution, hvor kong Farouk I blev styrtet i et militærkup ledet af “De Frie Officerer” under ledelse af Gamal Abdel Nasser og Mohamed Naguib. Med kuppet sluttede også det egyptiske monarki ,og der kommer forandringer i Egypten.
1945 Der er pengeombytning i Danmark, og alle kontanter skal ombyttes til nytrykte sedler i løbet af ugen. Alle bankkonti er spærret indtil ejerne har afgivet erklæringer om formueforhold og større indkøb de seneste fem år.
1921 Dansk Ride Forbund bliver stiftet af C.A. Kraft.
1914 Den østrigsk-ungarske regering sender Serbien et ultimatum med skrappe krav om østrigsk politis medvirken i opklaringen af mordet i Sarajevo den 28. juni 1914 på den østrig-ungarske tronfølger og hans hustru. Den første verdenskrig er på vej…
Husker du?
Den amerikanske skuespiller Montgomery Clift? Han blev nomineret til flere Oscars. Han døde 23. juli 1966, 45 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato)










