POLITI: Politiet holder vågent øje med trafikken overalt på øen – og daglig er der bilister, der kører for hurtigt, forkert, uden kørekort – eller efter at have drukket for meget øl eller spiritus og alligevel kører – eller er påvirket af narkotika.
Torsdag fik 65-årig mand fra Aakirkeby en bøde på 3.600 kr. samt et klip i kørekortet for at køre for hurtigt på Rønnevej uden for Rønne. Han blev sigtet for at køre 117 km/t, hvor 80 km/t er tilladt. Den 65-årige skal ud over bøden betale 1.000 kr. i bidrag til Offerfonden.
Uden kørekort
En 68-årig mand fra Gudhjem-området blev ligeledes torsdag standset i bil i Østerlars på trods af, at han var blevet frakendt førerretten og ikke havde generhvervet den igen. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret og vejledt om, at køretøjet kan blive konfiskeret ved gentagelser.









