Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 21. maj. Solen står op klokken 4.42 og går ned klokken 21.11. (UV: Max 5.0) Dagen er tiltaget med ni timer og 21 minutter. Bornholmnyt.dk  ønsker vore læsere en rigtig god torsdag.

Vejret i dag:
Tørt med nogen sol. Temp. mellem 12 og 17 grader og let til jævn vind fra sydvest og vest. (DMI)

(Send gerne dit eget forårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

I dag er det Helenes dag
Efter kejser Konstantin den Stores mor, som på en pilgrimsrejse til Jerusalem fandt Kristi kors. Hun var til sin død i 329 en stor støtte for kristendommen, og stod bag opførelsen af mange kirker. Helenes kilde i Nord­sjælland har navn efter hende.

Vi siger tillykke til

1946 Lin Utzon, billedkunstner.
1947 Bjørn Nørgaard, billedkunstner og professor.
1948 Leo Sayer, engelsk musiker.
1960 Pernille Højmark, skuespiller og sanger.
1963 Torben Piechnik, fhv. fodboldspiller 
1964 Joy-Maria Frederiksen, skuespiller.
1969 Iben Thranholm, teolog og og debattør.
1971 Kristian Jensen, fhv. minister, MF (V)
1973 Noel Fielding, engelsk komiker, skuespiller og kunstner.
1974 Martin Preisler sanger og musiker.
1975 Lars Boje Mathiesen, MF (BP)
1985 Mark Cavendish, fhv. cykelrytter

Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad er der sket historisk på datoen 21. maj?
2011   Den islandske vulkan Grímsvötn går i udbrud kl. 19:25 (lokal tid). Der oprettes et lokalt flyveforbud på 220 km i alle retninger fra vulkanen.
2006   Et spinkelt flertal af vælgerne i den tidligere jugoslaviske provins Montenegro stemmer for løsrivelse fra Serbien. Det er 100 år siden, Montenegro senest var en selvstændig stat.
1992   MD Food og Kløver Mælk indgår en samarbejdsaftale, der stopper priskrigen på mælk.
1991   Rajiv Gandhi, Indiens tidligere premierminister, bliver myrdet under en valgkamp.
1982   Britiske tropper går under hårde kampe i land på Falklandsøerne, som siden 2. april har været besat af argentinske tropper.
1972   Med en 3-2 sejr over Rumænien kvalificerer det danske fodboldlandshold sig til OL i München.
1970   Folketinget beslutter at oprette et universitet i Roskilde.
1944   Island indleder en tredages folkeafstemning om ophævelse af unionen med Danmark (mens Danmark er besat af Tyskland) og indførelse af repu­blik. Begge forslag bliver vedtaget med overvældende flertal.
1922   Kommunisterne tager kontrol over Bulgarien, kong Boris flygter.
1919   De amerikanske kvinder får stemmeret. Danske kvinder fik stemmeret fire år tidligere.
1910   Danmarks første lov om biler træder i kraft. Man må køre bil fra en halv time før solopgang til en halv time efter. Samtidig indføres vægtafgift.
1904    FIFA, den internationale fodboldsammenslutning, stiftes i Paris.
1901 – Albert Einstein begynder at arbejde som hjælpelærer på den tekniske skole i Winterthur, Schweiz.

Husker du?
Nelly Jane Benneweis? Hun var i årtier sprechstallmeister i Cirkus Benneweis. Hun hed oprindeligt Annette Otto Jensen. Hun kom til cirkus i 1971 og i  1977  blev hun gift med Sonny Benneweis. Hun døde 21. maj 2009, 74 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato)

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 28. august. Solen står op klokken 05.57 og går ned klokken 20.04. Dagen er aftaget med ca. 3 timer og 18 min. (UV maks. 4.5) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god weekend. Vejret i dag: Først mest tørt og i perioder lidt sol, men ud på eftermiddagen mest skyet

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 27. august. Solen står op klokken 5.56 og går ned klokken 20.06. Dagen er aftaget med tre timer og 14 min. (UV maks 4.1) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 19 og 21

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 26. august. Solen står op kl. 05.54 og går ned kl. 20.09. Dagen er aftaget med tre timer og ni minutter. (UV maks. 4,1). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god onsdag. Vejret i dag: Først stedvis skyet, men i løbet af dagen klarer det op med solrigt

Læs mere »