Vil du brodere eller sy til Nexø Bibliotek?

HÅNDARBEJDE: Kom og vær med til at sy og brodér til Nexø Bibliotek, lyder opfordringen til alle interesserede i håndarbejde

Kom og vær med til at sy eller brodere på Nexø Bibliotek

 

“Kom og vær med til at sy eller brodere tirsdag 26. og torsdag 28. maj. Amalie fra Amaliedesign, har upcycled en af bibliotekets gamle sofaer med genbrugsstof og materialer i bæredygtighedens tegn. Nu mangler der kun puder, og borgere kan være med til at sy, dekorere eller brodere dem sammen med Amalie, som guider deltagerne på de to workshops.”

Sådan lyder opfordringen til alle interesserede i håndarbejde fra Dorthe Møller Paulsen, der er bibliotekar og litteraturformidler ved de bornholmske biblioteker. Arrangementerne finder sted begge dage på Nexø Bibliotek i Kildestræde fra kl. 16.30 til 19.30, Der er er tilmelding på tlf. 5692 6800 eller e-mail: roennebibliotek@brk.dk.

Vi gør det sammen
De to sy-værksteder er en del af projektet ”Vi gør det sammen” på Nexø Bibliotek, som er et initiativ, der skal styrke fællesskabet det inkluderende og levende biblioteksmiljø for alle borgere i Nexø og på Bornholm.

Projektet omfatter en renovering af bibliotekets tidligere Borgerservice-lokaler, der bliver omdannet til et fleksibelt mødested, der skal kunne rumme alt fra værksteder, foredrag og kreative aktiviteter til spontane møder og socialt samvær.

Alle er velkomne, og der behøves ikke forhåndskendskab til sy-teknikker. Nysgerrighed og lysten til at prøve sig frem er det vigtigste. Det er gratis at deltage, og der serveres en let forplejning.

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »