Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 8. maj. Solen står op kl. 05.05 og går ned kl. 20.48. Dagen tiltaget med otte timer og 34 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god weekend.

 Vejret på Bornholm i dag:
 tørt og først solrigt vejr, men i løbet af eftermiddagen mulighed for mere skyet vejr østfra. Temp. op mellem 9 og 14 grader, varmest omkring Rønne, og let til jævn nordøstlig vind, sidst på dagen stedvis op til frisk vind ved østkysten.(DMI).

(Send gerne dit eget forårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

I dag er det Stanislaus dag
Efter en modig polsk bisp i Krakow, som lyste landets konge, Boleslaus den Anden, i band. Kongens soldater prøvede at dræbe biskoppen, men kunne ikke, så kongen måtte selv dræbe ham. Stanislaus blev ophøjet til helgen på denne dag i 1250 og er Polens nationalhelgen.

Vi siger tillykke til

1975 Enrique Iglesias, spansk sanger
1943 Waage Sandø, skuespiller
1926 David Attenborough, engelsk naturforsker

Vi optager gerne vore medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til finn.edvard@gmail.com.

Hvad skete historisk på datoen 8. maj?
1998 Michael Laudrup meddeler, at han stopper sin fodboldkarriere efter VM i Frankrig.
1980 Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærer officielt sygdommen kopper for udryddet.
1970 The Beatles udgiver deres sidste album Let It Be.
1962  Radiorådet vedtager at indføre et P3 med popmusik, som modtræk til Radio Mer­cur, der sender fra et skib i Øresund.
1950 Kriminalpolitiet i Silkeborg modtager anmeldelse om et lig, fundet to dage tidligere under tørve­grav­ning i en nær­lig­gende mose. Det viser sig at være et mere end 2000 år gammelt, velbevaret lig fra jernalderen, den såkaldte Tollundmand.
1945 Klokken 8.00 er anden verdenskrig officielt forbi i Europa. Tyskland har betingelsesløst kapituleret.
1945 Russerne bomber Bornholm, hvis tyske kommandant nægter at overgive sig.
1944 General Dwight D. Eisenhower fastsætter invasionsdagen (D-dag) af Frankrig til 5. juni 1944.
1933  Mahatma Gandhi begynder fastesultestrejke mod briterne.
1811 Der bliver udstedt kongelig forordning om, at alle huse i danske købstæder skal forsynes med husnumre.

Husker du?
Herman Christian Salling? Han var en dansk købmand og iværksætter. I 1960 etablerede han Jysk Supermarked og åbnede Danmarks første Føtex i Aarhus, hvilket revolutionerede detailhandlen med samlede fødevare- og tekstilsupermarkeder. Han stod bag etableringen af Bilka og Netto. Herman Christian Salling døde 8. maj 2006, 86 år.
(Kilder: Wikipedia og Dags Dato)

Du vil måske også synes om

Nygifte

  BRYLLUP: Lørdag 11. juli  blev Lone Wietz og Kristoffer Kromand viet i Sankt Nicolai Kirke i Rønne. Parret hedder fremover Lone og  Kristoffer Wietz Kromand.  

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 14. juli. Solen står op kl. 04.38 og går ned kl. 21.32. Dagen er aftaget med 30 minutter. (UV Maks 5.4.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.   Vejret: Tørt og solrigt. Temp. mellem 20 og 25 grader. Svag til let nordøstlig eller skiftende vind. (DMI). Idag

Læs mere »

Frankie Sixfinger fyldte Musikhuzets gård med swing og sommerglæde.

MUSIK: For femte gang spillede Frankie Sixfinger op til sommerfest i Musikhuzets hyggelige gård – og endnu en gang blev det en aften fyldt med dans, smil og livsglæde. Koncerten var samtidig første stop på bandets lille bornholmske sommerturné. Af Torben Severinsen For mange er koncerten med Frankie Sixfinger efterhånden

Læs mere »