MORGENHILSEN:Mandag 27. april. Solen står op klokken 5.29 og går ned klokken 20.27. Dagen er tiltaget 7 timer og 50 min. Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god mandag.

Vejret på Bornholm i dag:
Tørt med en del sol. Temp. op mellem 3 og 7 grader, dog lidt køligere ved kysterne, og svag til jævn vind fra forskellige retninger. (DMI) (Send gerne dit eget forårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)
I dag er det Ananias dag.
Efter en from kristen munk, som blev dræbt for sin tro i Persien i midten af 300-tallet.
Sierra Leone har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1961.
Sydafrika har nationaldag – og fejrer dagen for det første demokratiske parlamentsvalg i 1994.
Togo har natiSonaldag – og fejrer selvstændigheden fra Frankrig i 1960.
Vi siger tillykke til
1974 Sara Bro, tv-vært
1959 Sheena Easton, skotsk sangerinde
1954 Klaus Kjellerup, musiker
1951 Henrik Krogsgaard, kapelmester
1946 Allan Mortensen, sanger
Vi optager gerne vore medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send din fødselsdag til red@bornholmnyt.dk.
Hvad skete historisk på datoen 27. april?
2005 Verdens største fly, den 560 ton tunge Airbus A380, letter på sin første prøveflyvning fra Toulouse i Frankrig.
2004 Regeringen præsenterer sit forslag til et nyt Danmarkskort, hvor de nuværende amter afskaffes, og landet opdeles i fem regioner, som bl.a. skal drive sygehusene.
2000 OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft, vedtager at opløse og nedlægge sig selv. I dag ønsker flere og flere atomkraft i Danmark.
1998 starten på den største storkonflikt i Danmark i nyere tid, ofte kaldet “Gærkrisen”. Omkring 450.000 privatansatte under LO-området nedlagde arbejdet fra kl. 6.00 om morgenen. Et flertal på 55, pct. af medlemmerne havde overraskende stemt nej til et mæglingsforslag, primært fordi de krævede en 6. ferieuge. Da transporten af friske varer stoppede, opstod der panik i butikkerne.
1991 Holger K. Nielsen vælges som formand for SF efter Gert Petersen.
1969 Sømændenes Forbund vælger ny formand – en i offentligheden ukendt kommunist, Preben Møller Hansen.
1955 Som det første land i Europa kan Danmark tilbyde vaccination mod polio (børnelammelse). En dansk polioepidemi i 1952 forårsagede varige lammelser hos mere end 2.000 smittede og krævede over 250 dødsfald. Vaccinen er udviklet af Statens Serum Institut.
1940 Massemorderen og topnazisten Heinrich Himmler beordrer koncentrationslejren Auschwitz opført.
1856 Danmarks eneste jernbanestrækning, som siden 1847 har forbundet København og Roskilde, fører nu helt til Korsør.
Husker du?
Skuespilleren Hans W. Petersen? Han var en folkekær dansk skuespiller og revystjerne i over 50 år. Hans W. Petersen blev landskendt i 1930’erne som den charmerende charmør i lystspil, ofte som fast makker til Marguerite Viby. En af dansk films mest alsidige komikere, der formåede at gå fra ung førsteelsker til karakterskuespiller.
(DagsDato og Wikipedia m.fl.)









