Bornholms Brand styrker sin position på Bornholm

ERHVERV: Bornholms Brand A.m.b.a., som er moderselskabet for bornholmernes lokale forsikringsselskab, fastholder en stærk position. Det blev slået fast på selskabets generalforsamling den 7. april 2026, hvor årsrapporten for 2025 blev fremlagt.

Bornholms Brand –

 

Bornholms Brand har netop holdt generalforsamling, og eegnskabet viser et resultat efter skat på 4,7 mio. kr. Resultatet er påvirket af en regnskabsmæssig værdiregulering på -13,5 mio. kr. vedrørende ejendomsprojektet Æbleløkkerne. Reguleringen er af teknisk karakter og har ikke betydning for hverken likviditet eller projektets fremdrift.

Ser man bort fra denne effekt, har Bornholms Brand haft et solidt og tilfredsstillende år med en stærk forsikringsdrift og fortsat vækst.

“Bornholms Brand står på et meget solidt fundament. Vi har en stærk forretning, en høj kundetilfredshed og en unik lokal opbakning, som er helt afgørende for vores udvikling. Det giver os ro til både at tænke langsigtet og investere i Bornholm,” siger bestyrelsesformand Per Hansen.

Stærk vækst
Forsikringsselskabet Bornholms Brandforsikring A/S leverede i 2025 et overskud på 21,3 mio. kr. efter skat. Samtidig voksede bruttopræmierne med 7,9 pct., selvom selskabet allerede har en meget høj markedsandel på øen. Kundetilfredsheden ligger fortsat på et meget højt niveau – markant over branchen.

(Fortsættes under billedet)

Adm. direktør Tobias Herbert Jensen

 

“Vi vokser, fordi vi har loyale kunder og en meget lav kundeafgang. Samtidig har vi valgt ikke at hæve priserne generelt. Det hænger sammen med, at vi er et kundeejet selskab, hvor fairness og gennemsigtighed er afgørende,” siger adm. direktør Tobias Herbert Jensen.

Effektiv drift
Den forsikringstekniske drift er fortsat effektiv med en såkaldt combined ratio på 92,4 pct. og en forbedret omkostningsprocent på 18,4 pct. Egenkapitalen udgør 322 mio. kr., og selskabet står dermed med en meget solid kapital- og solvensmæssig position.

Aktiv i lokallivet
Bornholms Brand A.m.b.a. spiller fortsat en aktiv rolle i udviklingen af det bornholmske samfund. I 2025 har selskabet støttet 121 lokale projekter med samlet ca. 3,1 mio. kr. Støtten går blandt andet til foreningsliv, kultur, sport og initiativer, der bidrager til vækst og liv på øen.

“Det er en vigtig del af vores formål at give tilbage til det samfund, vi er en del af. Vores lokale engagement er kun muligt, fordi bornholmerne vælger os – og det ansvar tager vi meget alvorligt,” siger Tobias Herbert Jensen.

Nye kræfter i bestyrelsen
På generalforsamlingen blev Per Hansen og Cecilie Mattsson genvalgt til bestyrelsen, mens Morten Hjorth Hansen blev nyvalgt. Han indtræder i bestyrelsen for både Bornholms Brand A.m.b.a. og Bornholms Brandforsikring A/S.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Per Hansen som formand og Henrik Munk som næstformand.

Fokus på 2026
Bornholms Brand går ind i 2026 med fokus på stabil drift, høj kundetilfredshed og fortsat vækst. Samtidig investerer selskabet i digital udvikling og nye løsninger – uden at gå på kompromis med den lokale tilstedeværelse.

“Vi står et stærkt sted – både økonomisk og strategisk. Vores fokus er at fortsætte den stabile udvikling med udgangspunkt i det, der gør os unikke: nærhed, tryghed og fællesskab,” siger Tobias Herbert Jensen.

Du vil måske også synes om

RøgalarmPatruljen besøger Nexø og Allinge

FOREBYGGELSE: RøgalarmPatruljen besøger Nexø og Allinge på lørdag 7. november Antallet af brande steg for første gang i flere år i 2025. En røgalarm kan redde liv og opdage en brand allerede i opstartsfasen, så man kan nå at slukke den eller evakuere sig selv og andre i en bolig.

Læs mere »

Derfor stiller Peter op til energi-valget

ENERGI: Fra i dag og frem til mandag 16. november kan forsyningskunder på Bornholm stemme til valget til energi- og forsyningskoncernen EWIIs repræsentantskab. På Bornholm skal 18 pladser findes blandt 33 kandidater. Peter Funck fra Gudhjem er en af dem…   Nu er det op til forsyningskunderne på Bornholm at

Læs mere »

Fra opvasker til toppen: Gastronomisk korkprop fylder 50 år

Én af restaurationsbranchens  – og Bornholms – kendte korkpropper og mest generøse gentlemen fylder 50 år.    Sidste år spottede Michael Rønnebæk-Rørth en helt særlig gæstebooking på Silo: Et bord til én – med fødselsdagsflag. Den specielle booking gav Michael lyst til at tilbyde den enlige gæst sit selskab, og

Læs mere »