Grin og eftertanke i Musikhuzet

KOMIK: Lørdag aften summede Musikhuzet af forventning, da mange gæster havde fundet vej til salen for at opleve Michael Schøt og hans show “Jubelpessimist”

Michael Schøt – komik gennem 25 år. (Foto: Erling Nielsen / Musikhuzet)

 

Af Torben Sverinsen

Michael Schøt er efterhånden ved at blive en institution i dansk comedy. Gennem mere end 25 år som komiker har han holdt fast i sin helt egen stil med satirisk stand-up, og det har skabt et både trofast og engageret publikum.

Med sin karakteristiske blanding af bidende satire og varme rammer Schøt tidsånden lige dér, hvor man det ene øjeblik bider negle over verdens begivenheder – og det næste øjeblik må give efter for latteren over det hele. Publikum i Musikhuzet blev taget med på en tur gennem både store og små absurditeter i samtiden, leveret med den skarpe timing og energi, der gennem årene har gjort ham til en af landets mest markante stand-up-komikere.

Glemmer verdens alvor
“Jubelpessimist” er et show om at være optimist i en dyster verden – et skud glæde, varme og grin til de mørke stunder. Som Schøt selv siger, kan teaterrummet være et sted, hvor vi for en stund gemmer os for verdens alvor  – og i stedet griner af den sammen.

Det gjorde publikum i Musikhuzet denne lørdag aften – og de gik hjem med både smil på læben og noget at tænke over.

Du vil måske også synes om

EWII advarer mod falske sms’er

SVINDEL: Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden. Sms’er, der hævder, at du mangler at betale en EWII-faktura, linker ind til en falsk hjemmeside med EWIIs

Læs mere »

Kold vinter præger regnskab

ERHVERV: Bornholms Brandforsikring kommer ud af første halvår 2026 med et positivt resultat efter skat på 10,6 mio. kr.   Halvåret har været præget af en hård vinter, flere skader og stigende omkostninger til skadeudbedring. Til gengæld fortsætter kundetilgangen Til Bornholms Brandforsikring, omkostningerne er fortsat under den strategiske målsætning, og

Læs mere »

Smedjens julemarked vokser sig større

MARKED: Det populære julemarked i Tejn bliver større, når Smedjen igen fyldes med julestemning i december. Mere plads, flere bodholdere og nye tiltag skal videreudvikle markedet, der gennem flere år har tiltrukket mange besøgende.   Når Smedjen i Tejn igen slår dørene op til julemarked i december, bliver det med

Læs mere »