Express 5 på vej i dok

TRANSPORT: Bornholms hurtigfærge, Express 5, vil til midnat søndag sejle mod sit lovpligtige ophold i dokken hos Orskov Yard i Frederikshavn. Her venter der blandt andet en helt ny bundmaling, som skal spare brændstof og CO2.

På dette billede fra værftet på Filippinerne er centerboven mellem de to skrog tydelig. Den vil være væk, når Express 5 vender tilbage.

Omkring midnat søndag aften vil Express 5 forlade havnen i Rønne og sætte kursen mod Orskov Yard i Frederikshavn. Her venter der hurtigfærgen et tre uger langt ophold i værftets tørdok, hvor flere store arbejder venter – arbejde af den slags som kræver adgang til skibet under vandlinjen udefra.

Ny bundmaling
En af de store opgaver er en helt ny silikonebundmaling, som skal gøre vandmodstanden endnu mindre og dermed være med til at spare på det dyre brændstof og spare klimaet for udledning af CO2.

Express 1 fik for nylig også ny silikonebundmaling, og selv om malerarbejdet løber op i flere millioner kroner for hver færge, så vil selv små procenter i reduceret brændstofforbrug være med til at gøre det umagen værd på den lange bane.

Tilbage sidst i marts
En anden og meget synlig forandring vil være, at centerboven mellem de to skrog på Express 5 vil være forsvundet, når færgen vender retur til Rønne. Boven har aldrig helt virket efter hensigten. Centerboven i ny udgave vil vende tilbage ved en senere dokning.

Express 5 forventes tilbage i drift i Rønne til eftermiddagsturene torsdag 26. marts.

Du vil måske også synes om

Dårligt vejr ændrer sejlplanen

  FÆRGERNE: “Vi er nødt til at snige os uden om det dårlige vejr i morgen – og det betyder desværre en ny sejlplan for fredag 9. oktober.” Sådan lyder det fra Bornholmslinjen. Den første rejsedag i efterårsferien kommer derfor til at se således ud: Rønne Ystad 06:30 07:50 Express

Læs mere »

Halloweenløb i Rønne – løb med hvis I tør…

MOTION: For 15. gang indbyder Viking Atletik til Halloweenløb på Rønnes Store Torv.    Halloweenløbet i Rønne sker onsdag 14. oktober kl. 19.10, hvor det forventes, at ca. 600 store og små sendes ud på en rundstrækning på 2,9 km. Ruten er primært i den gamle bydel, hvor der bl.a.

Læs mere »

Sandstenene fra Nexø der blev til Danmarks prægtigste kirke

LITTERATUR: En ny bog af den bornholmske journalist og forfatter Erik Jensen fortæller den spændende og dramatiske historie om det, der af mange kaldes for Danmarks prægtigste kirke: Marmorkirken i København…   Da Frederik 5.  (1723-1766) satte byggeriet af Marmorkirken i gang, blev der anlagt et stenbrud ved Nexø for

Læs mere »