Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 3. februar – Solen står op kl. 07. 48 og går ned kl. 16.40. Dagen er tiltaget med 1 time og 43 minutter.  Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

Vejret i dag:
Tørt med nogen eller en del sol, men i perioder mere skyet vejr. Temp. mellem frysepunktet og 3 graders frost, og jævn til hård vind fra øst, ved kysterne lokalt op til kuling. (DMI)

Idag er det Ansgars dag eller Blasius dag
Efter biskop Ansgar, kaldet Nordens apostel, som døde på denne dag i år 865 – og ene­bo­eren Blasius, som levede blandt vilde dyr. Han blev halshugget for sin tro i år 316. I middelalderen blev han på­kaldt mod tandpine og ondt i halsen.

Vi siger tillykke til til

1945 – Drude Dahlerup, professor, fhv. MEP
1947 – Dave Davies, engelsk musiker, guitarist i The Kinks
1949 – Mette Fugl, journalist.
1958 – Klaus Berggreen, fhv. odboldspiller
1964 – Søren Malling, skuespiller.
1968 – Puk Elgård, journalist, tv-vært,
1975 – Sascha Dupont, musiker og sangskriver.
1977 – Stéphanie Surrugue, radio- og tv-vært

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad er der sket historisk på datoen 3. februar?
1917     USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Tyskland. Årsagen er, at Tyskland et par dage tidligere havde proklameret “uindskrænket ubådskrig” og meddelt, at ethvert skib ville blive torpederet.
1968    I Fredensborg Slotskirke bliver prinsesse Benedikte og prins Richard gift. Begivenheden blev markeret med både en officiel erindringsmønt og en mindemedalje. Parret mødte hinanden to år tidligere til et bryllup i Holland og fik sammen tre børn: Prins Gustav, Prinsesse Alexandra og Prinsesse Nathalie.
1979    Tommy Seebach vinder Dansk Melodi Grand Prix med sin egen Disco Tango. Tommy Seebach havde selv komponeret melodien, mens den danske grandprix-legende Keld Heick stod for teksten. Sangen fik  en flot sjetteplads det  internationale Melodi Grand Prix  og blev et stort hit i både ind- og udland.
1981    Gro Harlem Brundtland (S) bliver Norges første kvindelige statsminister. Da hun tiltrådte som 41-årig, var hun samtidig den yngste person, der nogensinde var blevet statsminister i Norge. Hun ledede landet i tre omgange (1981, 1986–1989 og 1990–1996) og sad i alt i over 10 år.
1982     Danskfødte Claus von Bülow anklages i USA for mordforsøg på sin velhavende hustru, som i 13 måneder har ligget i koma.

Husker  du?
Skuespilleren Ebbe Langberg? Han var en af dansk films mest populære skuespillere og instruktører. Op gennem 1950’erne og 1960’erne medvirkede han i omkring 40 film, hvor han ofte spillede den kække og regelrette helt, der altid fik sin elskede til sidst. Ebbe Langberg var direktør for flere teatre og instruktør af flere film. Han instruerede de førsteafsnit af Hus på Christianshavn.  Han død 3. februar 1989, 55 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato.)

Du vil måske også synes om

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »

Nu gør Anna København sødere

ERHVERV: Karamel Kompagniet har – i bogstaveligste forstand  – åbnet en lækker butik i hjertet af København, og det strømmede ind med gratulanter, da der i eftermiddags var reception i den nye butik.   Det strømmede ind med gratulanter, da Anna Knightsbridge og personale kunne byde velkommen i Karamel Kompagniets

Læs mere »

EWII advarer mod falske sms’er

SVINDEL: Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden. Sms’er, der hævder, at du mangler at betale en EWII-faktura, linker ind til en falsk hjemmeside med EWIIs

Læs mere »