De arbejder for de hjemløse

Godt 20 frivillige arbejder i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker i Nexø og Aakirkeby. Flot indsats for andre mennesker – og vi traf tre glade damer i butikken i Aakirkeby

Maja, Hanne og Inge Marie – frivillige i spændende genbrugsbutik (Fotos: Torben Ager)

 

Det er formiddag, det støvregner, og vi står på torvet i Aakirkeby. Det er lige vejr til at besøge Kirkens Korshærs nydelige butik- skråt over for Aa Kirke. Her har tidligere været lokaler for en elektriker, men i de sidste fem år har Kirkens Korshær resideret på stedet.

Indenfor er der travlt: Flere turister er på rundtur i butikken, en mand bakser med en bunke bøger, en dame går rundt med en bluse under armen.

“Hvad koster den”, spørges der.

Og der kommer flere kunder ind, denne formiddag, men det er heldigt for mig: Sådan sikrer jeg mig et par af min yndlingsforfatter Stefan Zweigs bøger. Og en kogebog om de bedste saucer til pasta. Den glæder jeg mig til at læse…

Omsider bliver der et lille pusterum, og Maja Lynge får tid til en lille sludder.

Maja er en af de ca. 20 frivillige, der passer Kirkens Korshærs butikker i Nexø og Aakirkeby. Maja har hjulpet til siden 2012, bornholmske piger render ikke sådan af plads.

Kører møbler ud til kunderne

Kirkens Korshær modtager mange ting, bl.a. fra dødsboer, og der er tre chauffører, der kører rundt i en mindre lastbil og henter møbler og andre sager fra by og land. Butikken modtager også mange ting, som private har forsøgt at sælge på loppemarkeder. Lykkes det ikke, så bliver tingene afleveret til Kirkens Korshær.

Den lille lastbil kan også hjælpe med at køre varer ud til kunderne, hvis nogen har kastet kærligheden på en reol, sofa eller andet, der ikke kan presses ind i en personbil. Der opkræves et mindre gebyr for dette, men det er prisen værd.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Der er gode muligheder for at gør et godt fund i en af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker.

 

For der  kan virkelig gøre et godt fund i en af genbrugsbutikkerne: Her er et væld af glas og porcelæn, køkkenudstyr, lamper, møbler, tøj, retro-kaffekander, malerier –  alt, hvad der skal til for at møblere – ja: Et moderne hjem. Det er jo moderne med en blandet stil, prøv bare at se på alle cafeerne rundt omkring. Så værsgo: Hvis du vil have et caféhjem, så er det afsted til Nexø eller Aakirkeby. Det fås til en yderst billig penge, kan vi se.

Og så er der jo alle bøgerne og musikken.

Vi får selskab af Inger Marie Ipsen og Hanne Green, to kolleger til Maja.

Der er lige nogle få minutter uden kunder, men det varer ikke længe, før det næste hold træder ind og går på jagt mellem alle de spændende ting.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Kirkens Korshær i Aakirkeby. Hyggeligt mødested med spændende ting og sager for lokale og turister.

 

Og så skal vi ikke glemme den sociale kontakt, der er i butikken: Mange får en lille sludder, mens der handles – ikke mindst til glæde for de mange turister, der besøger butikken – og som får et råd eller to om øen med på vejen.

Overskuddet fra genbrugsbutikkerne går først og fremmest til  hjemløse, varmestuer og herberger.

Kirkens Korshær har godt 240 genbrugsbutikker over hele landet, som indsamler penge til organisationens sociale arbejde. De frivilliges nej til løn, er et ja til hjælp til hjemløse, fattige, ensomme og udsatte mennesker i Danmark.

Kirkens Korshær er en privat hjælpeorganisation, der med udgangspunkt i folkekirkelige værdier udfører socialt arbejde i Danmark. Kirkens Korshær arbejder blandt samfundets mest marginaliserede og udstødte grupper, narkomaner, psykisk syge, alkoholikere og hjemløse etc.

 

 

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »