Overskriften varsler lidt om emnet ”tid”. Hvert fald et aspekt af begrebet. Nu og da er det et spørgsmål, som vi bliver stillet. Men i grunden er det også et spørgsmål, vi kan stille os selv.
Vi har nemlig ikke tid. Det er, som om tiden har os. Tiden smutter lige så hurtigt forbi os. Pludselig er en dag gået. Pludseligt er årets højtider overstået. Pludseligt er vi begyndt et nyt år, og det vil ske, at det også forsvinder næsten så hurtigt, som det er kommet. Sådan føles det hvert fald.
Vi møder hinanden og siger: ”Hvor blev tiden dog af?” ”Hvor gik det år 2025 dog hurtigt…”
Vores nytårs gæster sad ved bordet og sagde: ”Er der virkelig gået et helt år, siden vi sad her sidst for at fejre et års afslutning og et nyt års begyndelse”? Vi forstod det ikke.
Det er utroligt, hvad tid betyder for os.
Vi sidder hos lægen. Vi føler, vi må snakke meget hurtigt, for der er kun sat et bestemt antal minutter af, og vi har meget på hjerte. Sikke en glæde det er at opdage, at samtalen kan blive naturlig, og at vi må tage den tid, der skal til.
Som sognepræst har jeg forsøgt at blive i nuet og bare lade en samtale tage den tid, den skal tage, men jeg har dog også følt den kamp, det kan være – ikke at se på uret undervejs, for en ny aftale var jo sat, og at komme for sent var ikke så smart.
Undskyld til jer, som måske syntes, jeg havde for travlt og ikke var nærværende, når I havde brug for det!!
Det er en stor gave at få, når nogen giver os deres tid uden at have et forjaget og fortravlet blik i øjnene. Det betyder tryghed, en naturlig afslappethed, en tid til eftertanke sammen med et andet menneske.
Tid er noget, vi giver hinanden. Det er næsten bedre end de bedste julegaver.
Mon ikke vi alle har mødt mennesker, som vi befandt os godt med, fordi de ikke bare satte tid af til os, men de var fuldt ud til stede, og selvom vi vidste, at de havde travlt, så mærkede man, at der var oceaner af tid til rådighed i samværet. Sådan føltes det hvert fald.
Vi er et folk, som har travlt. Det fornemmer man, når man møder mennesker på en travl hovedgade eller i stort supermarked. Blikket kan blive fjernt midt i en samtale, og vedkommende, vi lige har mødt, er allerede på vej væk i tankerne. Måske kunne det også være mig selv, der var helt væk. Det fornemmes meget hurtigt, og det baner ikke vej for tid til fortrolighed eller et dybere fællesskab.
Denne klumme er ikke en stor beklagelse over den travlhed, som er naturligt for os alle. Sådan er livet jo bare, men opråbet er for det nye år 2026, at vi passer på og er opmærksomme på at vurdere, hvad der er vigtigt, og hvad der er knap så vigtigt. Vi kan og må prioritere vores tid med visdom og kærlighed med tanke på vores medmennesker og også os selv såmænd.
Har du og jeg tid? Tid til at betyde noget for et medmenneske. Tid til en lidt dybere samtale med de folk, som står dig nær. Tid til et kærligt nærvær.
”Vent ikke med at leve
Vent ikke på en bedre tid.
For pludselig mens du venter
Er øjeblikket forbi…”
(Fundet på nettet)
Et andet aspekt om tid:
”Der er ingen fremtid i at bruge nutiden på at ærgre sig over fortiden.”
Ser vi tilbage på året, der nu er gået, så har vi nok hver især noget, vi måske gerne ville have gjort anderledes. Vi er ikke perfekte og tog måske beslutninger, som vi nu ser skulle have været undgået. Tiden kan gå med at bebrejde os selv, og ordsproget ovenfor siger det så sandt.
Der er helt sikkert også grund til at fortryde og begræde, at vi fejlede på forskellig vis.
Kristentroen giver os en vej ud af tiden, der gik sin skæve gang, så vi får lagt fortiden til side, så vi kan leve fuldt og helt i den tid og det år, som er blevet os givet.
”Hvis vi bekender vores synder, er han (Gud) trofast og retfærdig, så han tilgiver os vores synder og renser os fra al uretfærdighed”. 1. Johannes brev kap. 1 vers 9.
Guds tilgivelse er vejen ud af selvbebrejdelser og baner først og fremmest vejen til fred med Gud.
Denne fred med Gud betyder, at jeg oplever en fred med tiden, der gik galt og får en guddommelig fred inde i mig selv, og så kan livet og tiden i 2026 bare komme an, og jeg kan gå ind i et nyt år med den nye begyndelse, som jeg så meget har brug for at opleve.
Måske er der et menneske eller to, som må opleve, at jeg går til dem og slutter fred med dem, ber om tilgivelse. Tilgivelse sætter fri. Nogle gange skal tidstavlen viskes ren.
Tiden fremover kender vi ikke, men glæd dig over, at du må tro på, at der er noget godt i vente. Gud elsker dig og vil dig det vel.
Ængstelse for fremtiden kan nemt forekomme i en urolig tid som vores. Derfor kan ordene i denne salme hjælpe både dig og mig:
” Foran mig er en vej, jeg ikke kender,
En sti, hvorom jeg intet ved;
Jeg aner ikke, hvad i morgen hænder,
Om dagen bringer kampe eller fred.”
Omkvæd:
“Men eet jeg ved: Mit liv er i Guds hænder
Og Gud er evig kærlighed!”
(Af Jakob M. Carlsen)
Nu er 2026 begyndt, og tiden vil vise, hvad der sker i verden, i Danmark eller i vores mere private liv, men du og jeg kan være trygge, for vi er elsket uanset, hvad der sker.
Kærlig hilsen og et godt og velsignet 2026 til dig og dine
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst.
