Et brag af en julefest i Rønne

JULEFEST: BjældeKlang sparkede ny tradition i gang i Musikhuzet, da fest og fællesskab blev forenet i et brag af en julefest

Sille og Anna skabte forrygende stemning i Musikhuzet. (Fotos: Torben Severinsen)


Af Torben Severinsen

Første juledag blev en aften ud over det sædvanlige i Musikhuzet, da huset sammen med KlangFest for første gang inviterede til BjældeKlang – en ny juletradition, der forener fest, fællesskab og friske musikalske kræfter. Og publikum tog imod initiativet med åbne arme, og få minutter efter døren blev det meldt udsolgt..

Arrangementet byggede videre på Musikhuzets mangeårige 1. juledagsklassiker, Club Christmas Bang Bang, men fik nyt liv gennem samarbejdet med de unge kræfter bag KlangFest. Resultatet blev en vellykket fusion af velkendt julestemning og nutidig klubenergi, hvor både gengangere og nye gæster fyldte dansegulvet.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Der blev holdt et brag af en julefest i Musikhuzet 1. juledag. (Fotos:

 

Aftenen blev skudt i gang af DJ Peter, som med tre energiske sæt satte tempoet og sørgede for, at festen aldrig stod stille. Senere tog Rush Hour med Sille og Anna over med deres legendariske 60 sange på 60 minutter – et hæsblæsende, humoristisk og fællesskabsskabende indslag, der fik hele salen med.

Stemningen blev løftet yderligere, da Oskar Witt indtog scenen med sine intense og ærlige tekster. Publikum kvitterede med stor opmærksomhed og varme, og det stod klart, at gensynet efter hans succes på KlangFest var ventet.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Som aftenens hovednavn leverede Jimilian en stærk afslutning med hitparade, fællessang og ægte klubstemning. Med numre som “Slem Igen”, “Efter Mig” og “Monte Carlo” blev dansegulvet forvandlet til én stor fest – helt til det sidste julelys blinkede.

BjældeKlang markerede dermed en lovende begyndelse på et nyt samarbejde mellem Musikhuzet og KlangFest – og hvis stemningen 1. juledag er en indikator, er der lagt solidt fundament for en ny, tilbagevendende tradition på øen.

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »