MORGENHILSEN: Mandag 22. december – Solen står op kl. 08.24 og går ned kl. 15.33. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god mandag

Vejret:
Mandag tørt og skyet vejr. Temp. mellem 3 og 6 grader, og svag til jævn vind omkring øst. (DMI)
Idag er det Japetus dag
Muligvis opkaldt efter Noahs søn Jafet.
Hvad er der sket historisk på datoen 22. december?
1994 Italiens ministerpræsident Silvio Berlusconi træder tilbage efter at han er blevet anklaget for korruption.
1992 Englænderen Elaine Padmore bliver ansat som operachef for Det Kgl. Teater. Hun er den første kvindelige operachef på Det Kongelige Teater. Hun bliver anerkendt for at hæve det internationale kunstneriske niveau og forny repertoiret.
1990 Lech Walesa blev indsat som Polens præsident . Han var den første demokratisk valgte præsident i landet siden 1926 og den første nogensinde, der blev valgt ved direkte folkeafstemning.
1989 Rumæniens diktatoriske præsident Ceausescu bliver afsat af hæren ved en lynrevolution. Han flygter sammen med sin kone i helikopter fra det kommunistiske hovedkvarter i Bukarest. Præsident Ceausescu har i 24 år styret landet med hård hånd.
1986 Tre forklædte røvere tømmer hovedkassen i Daells Varehus for 5,5 mio kroner, som de stikker af med i en barnevogn.
1971 Kurt Waldheim vælges til generalsekretær for FN efter U Thant. Han anklages senere for at have gjort tjeneste i SS.
1933 Der afsiges dom i rigsdagsbrandsagen i Berlin. Hollænderen Marinus van der Lubbe dømmes til døden og bliver henrettet.
1928 Skoleskib København sender på sin vej syd om Afrika et telegram hjem til Danmark. Det er det sidste livstegn fra skibet, som forsvinder sporløst med 60 ombordværende.
1894 Den franske officer Alfred Dreyfus deporteres til den franske fangelejr på Djævleøen – uskyldigt dømt for forræderi i en krigsretssag; de anti-semitiske undertoner i sagen skaber stort røre i hele Europa.
Husker du ?
Politikeren Hans Hækkerup? Han var en central skikkelse i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1990’erne. Han var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1979 til 2001. Hans Hækkerup var forsvarsminister under Poul Nyrup Rasmussen og stod i spidsen for Danmarks aktive deltagelse i de internationale missioner på Balkan. Han døde 22. december 2013, 68 år.Kilderr: (Wikipedia og DagsDato)










