Bliver nemmere at finde bornholmske fødevareproducenter

GASTRONOMI: En ny digital platform skal gøre det lettere at finde, handle og samarbejde med lokale fødevareproducenter på Bornholm. Projektet MadBornholm.dk er nu klar til at blive lanceret – og lokale producenter inviteres til at blive en del af initiativet.

Bornholm har meget at byde på for gastronomisk interesserede. (Foto: Torben Ager)

 

Bornholm er kendt for sine fødevarer. Øen eksporterer til hele verden og de mange tusinde turister nyder også godt af dem. Men det går mindre godt med at bruge dem lokalt. Selvforsyningsgraden er for lav – og bornholmerne importerer størstedelen af de fødevarer, de spiser. Det vil den nye fødevareplatform, MadBornholm.dk, nu ændre på.

Lokale fødevarer
Den nye platform skal gøre det lettere at finde og bruge lokale fødevarer på Bornholm for virksomheder. Her kan øens fødevareproducenter samles, så siden kan fungere som en slags matchmaking-platform mellem producenter og aftagere – fra restauranter og caféer til butikker og storkøkkener.

Glæder sig
Bag projektet står Bornholms Regionskommune og Gourmet Bornholm, med støtte fra Regionskommunen. Det er fødevareforeningen Gourmet Bornholm der driver siden som er åben for alle fødevareproducenter på Bornholm. Her glæder formand i Gourmet Bornholm, Allan Senger Svendsen, sig til at lancere siden:

“Bornholm får nu et konkret redskab, der gør det lettere for både producenter og aftagere at finde hinanden. Ved at gøre det nemmere at se, hvad der produceres – og hvem der producerer – skal platformen bidrage til, at flere bornholmske fødevarer bliver solgt og brugt lokalt. Vi glæder os til at platformen snart går i luften – og inviterer nu alle bornholmske fødevareproducenter med ombord.”

Snart klar
Platformen er snart klar til lancering, og lokale producenter inviteres derfor til at kontakte Gourmet Bornholm for at komme i gang med at oprette produkter. For at hjælpe flere i gang afholder Gourmet Bornholm også en introduktionsworkshop i Madkulturhuset i Melsted torsdag 11. december kl. 15.

Skal prøves på Folkemødet
Udover at hjælpe de lokale aftagere, vil den nye platform også promovere bornholmske fødevarer på Folkemødet. Her har Gourmet Bornholm og Foreningen Folkemødet indgået et samarbejde om at promovere siden for de deltagende madboder, hvor man vil øge andelen af bornholmske fødevarer.

Du vil måske også synes om

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »

Nu gør Anna København sødere

ERHVERV: Karamel Kompagniet har – i bogstaveligste forstand  – åbnet en lækker butik i hjertet af København, og det strømmede ind med gratulanter, da der i eftermiddags var reception i den nye butik.   Det strømmede ind med gratulanter, da Anna Knightsbridge og personale kunne byde velkommen i Karamel Kompagniets

Læs mere »

EWII advarer mod falske sms’er

SVINDEL: Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden. Sms’er, der hævder, at du mangler at betale en EWII-faktura, linker ind til en falsk hjemmeside med EWIIs

Læs mere »