KV25: Dansk Folkeparti blev kommunalvalgets store vinder på Bornholm med en fremgang på to mandater til seks repræsentanter den nye kommunalbestyrelse. Omvendt blev Enhedslisten valgets store taber…

Dansk Folkeparti er nu øens største politiske parti målt på mandater i den nye kommunalbestyrelse. Partier scorede to ekstra mandater ved valget og får seks repræsentanter i den nye kommunalbestyrelse.
Omvendt blev Enhedslisten valgets helt store taber med hele fem mandater mindre end ved sidste valg. Partiet må nu nøjes med to repræsentanter i kommunalbestyrelsen.
Også SF fik et meget flot valg og bragede ind med tre mandater.
Socialdemokratiet og Venstre – begge regeringspartier – gik også frem, Socialdemokratiet fik et mandat ekstra til i alt fem mandater. Venstre fik to mandater mere og har nu fire.
En skuffelse
For de konservative blev valget en skuffelse: Partiet mistede et mandat og har herefter to pladser i kommunalbestyrelsen.
Kristendemokraterne bevarer deres ene mandat, mens Danmarksdemokraterne, De radikale og Moderaterne, Fælleslisten og Bornholm 360 ikke opnåede valg.
Socialdemokratiet er størst med 22,1 pct. af stemmerne. Dansk Folkeparti er næststørst med 19,9 pct. af stemmerne. Bornholm 360 fik færrest stemmer med 0,3 pct..
Omkring midnat gik partierne i gang med forhandlingerne om bl.a. borgmesterposten, der gik til Venstres Frederik Tolstrup.










