Nu kan der søges tilskud til klubaktiviteter for børn og unge

Nu kan der søges tilskud til klubber og foreninger, der laver aktiviteter for børn. (Arkivfoto)

 

Fritids-, Kultur- og Lokalsamfundsudvalget i Bornholms Regionskommune har afsat en pulje på 30.000 kr., som skal støtte bornholmske klubber og foreninger, der laver aktiviteter for børn og unge i alderen 8–15 år. Puljen skal bidrage til at skabe trivsel, fællesskab og deltagelse blandt børn og unge gennem konkrete aktiviteter i klubben.

Kommunen opfordrer derfor alle relevante foreninger til at søge fra puljen og være med til at styrke fællesskabet blandt øens børn og unge.

Hvem kan søge?
Puljen kan søges af frivillige fritidsklubber og foreninger, der driver klubaktiviteter for målgruppen. Det gælder både foreninger, der udelukkende driver klub, og folkeoplysende foreninger, der tilbyder klubaktiviteter for børn og unge.

Klubber og SFO’er, der er tilknyttet folke- og privatskoler, er dog ikke omfattet af puljen.

Hvad kan der søges til?
Der kan søges tilskud til mange typer af klubaktiviteter, som bringer børn og unge sammen i fællesskab. Det kan for eksempel være kreative arrangementer, udflugter til kultur- og idrætsdestinationer på Bornholm som biograf, svømmehal eller kulturinstitution, eller indkøb af materialer og udstyr, der bruges i aktiviteterne.

Der kan også søges støtte til udgifter til instruktører, undervisere eller faciliteter, når det er en del af aktiviteten.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger skal indsendes senest  7. december 2025. Læs mere om, hvordan jeres forening søger, og se retningslinjerne for puljen på brk.dk​

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »