Nogen falder simpelthen i søvn, så snart hovedet rammer puden. Andre har problemer med søvnløshed, så det virkelig er et kæmpe problem.
Jeg har egentlig altid haft et godt sovehjerte. En årrække sov jeg så godt, at andre flygtede fra rummet, hvor jeg sov. Jeg snorkede bare helt vildt. Ingen kunne holde den støj ud.
Heldigvis gav det så stort indtryk på mig, at jeg blev undersøgt for søvnapnø. En sygdom, som f.eks. betød, at jeg holdt vejret 63 gange i timen og enkelte gange i utrolig mange sekunder.
Det anslås, at omkring 300.000 danskere lider af ubehandlet søvnapnø. Tilstanden kan have alvorlige konsekvenser for hjerte/kar sygdomme.
Det var godt, jeg blev smidt ud af sovesalen på den lejr, ellers var det måske aldrig blevet opdaget, at jeg hver nat ”øvede mig i at dø” – sådan var der en, som karakteriserede sygdommen.
Nu ligger jeg med maske og slange, og da jeg fik min ven CPAPèn, oplevede jeg at være frisk som en havørn efter første nat med hjælpemidlet. Jeg kan anbefale enhver, som døjer med dårlig søvn at blive undersøgt.
At være ufrivillig vågen en hel lang nat er faktisk en forfærdelig lidelse.
Mange ældre døjer med søvnproblemer. Min mor kaldte søvnløsheden et alderdomstillæg, og hun brugte de vågne timer til bøn for en masse mennesker. Jeg fandt lister på folk, hun bad for, efter hendes død.
Måske synes det lidt for ”fromt” for nogen, men jeg prøver faktisk stadig at bruge hendes gode løsning, når jeg har søvnløse nætter.
Derfor kunne jeg nu nok ønske mig nætter med bedre søvn i øjeblikket. En hofteoperation gør det svært at sove mange timer i træk. Det har givet mig mange medfølende tanker på de mennesker, som normalt har problemet. Jeg regner med, at det i mit tilfælde kun er en overgang.
Min situation lige nu har dog givet mig nogle tanker vedrørende en udtalelse i en af Bibelens salmer i Det Gamle Testamente – salme 44 vers 24 – 27:
”Vågn op, hvorfor sover du, Herre? Stå op, forstød os ikke for evigt.
Hvorfor skjuler du dit ansigt og glemmer vor nød og trængsel.
Vor sjæl synker ned i støvet, vor krop klæber til jorden.
Rejs dig, kom os til hjælp.
Udfri os, så sandt du er trofast.”
Forfatteren af denne salme udtrykker allerførst sin viden om, at Gud altid har hjulpet sit folk, men nu er der sket en ændring tilsyneladende. Nu er alting gået galt, og Gud er fraværende. Sover Gud? Folkets lidelse er stor, og hvorfor griber Gud ikke ind? Man kan mærke fortvivlelse og en indre vrede. Kan vi nu ikke mere stole på Guds hjælp? Hvorfor har Gud forstødt dem? Hvad har vi dog gjort?
Slutningen af salmen viser ingen tegn på forløsning og hjælp. En lidt bitter bemærkning ender salmen med. ”Udfri os, så sandt du er trofast.” Sådan tolker jeg slutningen.
En salme som denne viser for mig at se, hvor troværdig og hvor realistisk Bibelen er. Her ser vi et stakkels menneske, som er ude af sig selv, og som tør beklage sig lige op i Guds ansigt, ja, nærmest anklage Gud.
Nogen mener, at når vi ber til Gud, så skal vi tale pænt og kun sige pæne og fromme ord og helst i et meget formfuldendt sprog. Bibelens salmebog skrevet af ganske almindelige mennesker som os tillader sig derimod ærligt og endda vredt at give udtryk for den menneskelige fortvivlelse, som vi vel alle kender, når livet gør ondt.
Spørgsmålet om Guds tavshed og lidelsens eksistens er blevet stillet af mennesker gennem alle tider. Det sker desværre, at vi som mennesker også bliver tavse og ikke vil have med Gud at gøre. Ja, nogen afskriver tilstedeværelsen af en retfærdig og kærlig Gud, fordi han ikke besvarede bøn, som vi nu engang gerne ville have ønsket.
Måske skulle de i stedet være ærlige og protestere over Guds tavshed.
Hjælpe ville det, hvis vi, mens vi har det godt, har lært Gud at kende som den trofaste Gud, som netop er til stede i mørket og fortvivlelsen.
Den dag, hvor spørgsmålene bliver mange og for tyngende, har vi så en grund at stå på, fordi vi ved, at det ikke er rigtigt, at Gud ikke elsker os og vil os det vel.
Vi får ikke altid svar på vores ”hvorfor`er”. Gennem livet kan vi vokse ind i trygheden og tilliden til, at vi ikke er glemt, selvom vi ikke oplever Guds nærvær.
Det ville hjælpe vores tillid og tro på en kærlig Gud, hvis vi lagde mere vægt på bibellæsning, for Bibelen er fyldt med realisme om tilværelsen, men den er også fyldt med gode og trosstyrkende ord, som vi kan leve og dø på.
Jeg bringer lige et par af dem her:
”Vær modige og stærke!
Vær ikke bange og nær ikke rædsel for dem,
for Herren din Gud går selv med dig,
han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.”
5. Mosebog kap. 31 vers 6
”Min hjælp kommer fra Herren,
Himlen og jordens skaber.
Han lader ikke din fod vakle,
Han, som bevarer dig, falder ikke i søvn. ”
Salme 121 vers 2 – 3
”Fred efterlader jeg jer,
min fred giver jeg jer;
Jeg giver jer ikke, som verden giver,
Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!”
Johannes evangeliet kap. 14 vers 27
Oplever du, at det er, som om Gud sover og har glemt dig, så tag disse vers til dig. Lær nogen af dem udenad eller klistre et af dem op på dit spejl, sæt det på køleskabsdøren, sæt det, hvor du kan se det og vid, at nok får vi ikke altid svar på de umulige situationer, vi står i, men vi bliver aldrig forladt af Gud.
Hvor det ser ud, som er vi uden hjælp, så er Gud dog nær – også i mørket hos os.
Glædelig søndag!
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
