MORGENHILSEN: Torsdag 30. oktober. Solen står op klokken 6.59 og går ned klokken 16.27. Dagen er aftaget med syv timer og 56 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.
Vejret i dag:
Overskyet med regn eller byger, sidst på dagen nogen opklaring, dog med byger. Temp. døgnet rundt mellem 9 og 12 grader. Let til frisk vind omkring syd, ved kysterne i perioder stedvis hård vind, der omkring torsdag middag drejer omkring vest og tiltager til hård vind til hård kuling, med kraftige vindstød, der lokalt kan nå stormstyrke. (DMI)
Idag er det Absaloms dag
Efter kong Davids søn fra det Gamle Testamente. Han gjorde oprør mod sin far og udløste en opstand, hvorunder han selv blev dræbt, fordi hans hår hang fast i et træ.
Vi siger tillykke til
1935 Christoffer Bro, skuespiller og teaterdirektør.
1960 Jesper Lohmann, skuespiller.
1977 Jesper Jensen, håndboldtræner
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historrisk på datoen 30. oktober?
2008 Det sidste øl brygges i Carlsbergs bygninger i Valby, hvor brygger Jakobsen for 161 år siden startede produktionen.
1975 Prins Juan Carlos bliver Spaniens fungerende regent, da han overtager jobbet for landets diktator Francisco Franco.
1960 Michael Woodruff udfører den første succesfulde nyre transplantion i Storbritannien ved “Edinburgh Royal Infirmary”.
1945 Danmarks Kommunistiske Parti opnår 18 mandater ved det første folketingsvalg efter besættelsen. I 1939 havde de kun tre.
1944 Anne Frank bliver deporteret fra Auschwitz til Bergen-Belsen koncentrationslejr.
1938 Orson Welles skaber panik i hele USA, da han i radioen opfører stykket “Klodernes kamp.”
1922 Benito Mussolini udråber en ny, fascistisk regering i Italien.
1918 Slovakkerne siger ja til en union med tjekkerne under navnet Tjekkoslovakiet..
1890 Afholdsforeningen Blå Kors bliver stiftet.
1864 Danmark må afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til sejrherrerne Preussen og Østrig.
1749 Kong Frederik 5. nedlægger grundstenen til Frederikskirken i København. Den blir først færdig 145 år senere. Kirken er i dag bedre kendt under navnet Marmorkirken.
Husker du?
Filmmanden og kunstneren Erik Clausen? Han instruerede 14 spillefilm og medvirkede i eller skrev manuskript til adskillige andre. Erik Clausen døde 30. oktober 2024, 82 år.
(Kilder: Wikipedia og Dagsdato)










