Bornholm samler kræfterne i Herning

TURISME: En række bornholmske aktører er gået sammen om en stor fælles præsentation af øen på Nordeuropas største feriemesse, Ferie for Alle, i Herning. Målet er at vise Bornholm som en samlet og stærk destination – og nu inviterer gruppen flere bornholmske virksomheder med på rejsen.

Bornholm – danskernes fariefavorit. (Foto: Finn Edvard)

Når Nordeuropas største feriemesse, Ferie for Alle, løber af stablen i Herning den 20.-22. februar 2026, bliver det med en markant Bornholmsk tilstedeværelse. Bornholm har været repræsenteret på messen i mange år; men i de seneste år i et mindre setup. Det skal der nu laves om på, hvor en række bornholmske organisationer har samlet kræfterne i et fælles initiativ.

Bag samarbejdet står Destination Bornholm, Gourmet Bornholm, Outdoor Bornholm, Hotel Balka Strand, Christiansøfarten, Horesta og Georg Julin – og gruppen håber, at mange flere bornholmske virksomheder vil slutte sig til.

Et udstillingsvindue
“Ferie for Alle” er et udstillingsvindue for vores ø til at folde mulighederne for turister i resten af landet ud. Det er en mulighed for at åbne vores mange skattekister med oplevelser af forskellige former op – og sammen stolt vise vores skønne ø frem. Messecenter Herning skaber nogle fantastiske rammer for de bornholmske virksomheder til at møde folk – og vi glæder os til, i samlet flok, at skabe så meget god opmærksomhed om Bornholm som overhovedet muligt” siger Anders Wiberg, direktør i Destination Bornholm.

Den bornholmske fællesstand bliver således et samlingspunkt, hvor de mere end 50.000 besøgende kan opleve smagsprøver, aktiviteter, konkurrencer og få inspiration til deres næste rejse til Bornholm.

Bedste destination
”Bornholm er jo Danmarks bedste feriedestination, og ved at slå kræfterne sammen kan vi lave en stor og markant stand, hvor vi virkelig kan præsentere alt det Bornholm, har at byde på – fra fødevarer og naturoplevelser til aktiviteter, overnatning m.m.,” fortæller Pelle Nybirk, sekretariatsleder i Gourmet Bornholm.

Infomøde
Infomøde for interesserede virksomheder Selvom feriemessen først afholdes i februar, er der allerede fuld gang i planlægningen. Næste skridt er at få et overblik over alle de bornholmske virksomheder der har lyst til at være en del af den fælles stand. Derfor inviterer gruppen til infomøde torsdag den 13. november kl. 14.30 i Madkulturhuset i Melsted. På infomødet præsenteres planerne for messen, mulighederne for at deltage, samt de fælles tiltag, der skal gøre Bornholm til et af messens mest iøjnefaldende områder.

Er man interesseret i at deltage i den fælles stand i Herning, kan man skrive til tilmelding@bornholm.info  for at tilmelde sig. Deadline for tilmelding er onsdag 26. november kl. 10.00.

  

Du vil måske også synes om

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »

Åbent Landbrug på Østre Ellesgård

LANDBRUG: For 31. gang slår landmænd over hele landet stalddøren op. På Bornholm byder Anders og Lone Pedersen på Østre Ellesgård ved Aakirkeby indenfor.   Find røjserne frem, tag store og små i hånden, og få en sjov, hyggelig og lærerig søndag, når Bornholms Landbrug & Fødevarer inviterer til “Åbent

Læs mere »

Nu gør Anna København sødere

ERHVERV: Karamel Kompagniet har – i bogstaveligste forstand  – åbnet en lækker butik i hjertet af København, og det strømmede ind med gratulanter, da der i eftermiddags var reception i den nye butik.   Det strømmede ind med gratulanter, da Anna Knightsbridge og personale kunne byde velkommen i Karamel Kompagniets

Læs mere »