Bornholm på den grønne bølge

GRØN POLITIK: I aften er der politisk dialogmøde på Madvigs Pub i Svaneke med den grønne bølge på programmet

Borgmester Jacob Trøst (K) er med, når der er politisk dialogmøde på Madvigs Pub i Svaneke i aften torsdag 23. oktober kl. 20.

Den grønne trepart på Bornholm har for ganske nyligt præsenteret sit signaturprojekt Den Grønne Bølge. Jacob Trøst, der er formand for treparten på Bornholm, præsenterer på dialogmødet projektet og tankerne bag og suppleres af forperson fra Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm Helle Bay Eriksen, der vil præsentere sine tanker om vejen videre.

Sammen med publikum og de to kandidater til kommunalbestyrelsen, Peter Svarre Fridolf fra de konservative og Mads Randbøll Wolff fra Socialdemokratiet drøftes herefter hvordan den grønne trepart kan understøtte en bæredygtig udvikling på Bornholm, og stiller spørgsmålet: Kan vi på Bornholm ride med på den grønne bølge?

Fælles målsætning
Den grønne trepart bygger i høj grad på dialog, frivillighed og fælles målsætning. Og det lader til, at det rent faktisk er lykkedes for trepartens medlemmer at mødes om fælles målsætninger og retning for udviklingen på Bornholm angående natur og erhverv.

Dialogen har derfor fokus på, hvordan den gode stemning og ånd kan opretholdes som et godt afsæt til videre bæredygtig udvikling, hvor hensynet til natur og erhverv, bliver hinandens forudsætninger frem for modsætninger.

Arrangementet er åbent for alle, og ordet er frit.

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »