KS-holdet fik uafgjort i Valby

FODBOLD: Viking-RIK’s damer i Københavnsserien fik igen points, da det blev til 0-0 ude mod Fremad Valby

Så var der igen point til KS-holdet fra Viking-RIK. (Arkivfoto: Finn Edvard)

 

Lørdag var der igen et spændende opgør i Københavnsserien for kvinder, da Viking-RIK igen vare på udebane på de lækre kunstbaner i Valby Idrætspark. Modstanderne var  fra Fremad Valby.

Alle kampe er lige nu vigtige for gæsterne, der skal  sikre sig point i jagten på at blive i serien – og bevise, at klippeøen er kommet for at blive en del af KS.

Og det lykkedes igen at få points med hjem med et uafgjort resultat på 0-0 efter 90 voldsomt hektiske minutter, der både bød på gult kort, underkendte mål og febrilske redninger i slutningen af kampen.

Mange afbud
Godt resultat for bornholmerne, der igen havde mange afbud, faktisk var der kun én midter orvarer til rådighed, så trænerteamet  måtte tænke nyt og puttede Margit Sonne i midterforsvaret sammen med den rutinerede Mathilde Juul.

De to udgjorde et solidt makkerpar og leverede et stærkt arbejde i forsvaret.

I første halvleg virkede det som om, at Valby-holdet som oftest var først på bolden, men efter pausen kom Viking-RIK mere med og havde endda bolden i nettet to gange – desværre blev begge mål – noget uforståeligt – underkendt.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Fra kampen i Valby.

 

Kampen endte 0-0 og efterlod spillerne let frustrerede: Den kamp kunne godt have givet alle tre points.

I målet stod Maria Riis igen en stærk kamp og der var flere andre spillere, der leverede en særlig god indsats.

Mod topholdet
Viking-RIK rykker  langsomt op i tabellen og er nu på en syvendeplads. I toppen finder vi FA 2000 fra Frederiksberg, mens Viktoria fra Fælledparken og Nørrebro United er i bund.

Lørdag 25. oktober kl. 15.30 er holdet tilbage på hjemmebanen på Rønne Stadion Nord og modstanderne er topholdet fra FA 2000. Man kan ønske, at rigtig mange møder frem for at støtte hjemmeholdet i at levere en overraskende sejr.

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »